Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

EMM Labs XDS1

Ny top-afspiller fra EMM Labs: XDS1 Reference CD/SACD Player

Ed Meitner’s EMM Labs er netop kommet med en ny reference afspiller, hvor hans kendte teknologier er forfinet til det maksimale. Målet med XDS1 har været at lave en ny reference blandt digitale afspillere uden skelen til prisen for de tekniske løsninger.
 
I forhold til tidligere modeller indeholder XDS1 følgende nyheder:
 
 - afspilleren anvender Esoteric’s drev med Ed Meitner’s modificerede styre-elektronik.
 
 - Meitner Digital Audio Translator (MDAT) som kendes fra tidligere modeller, er nu yderligere forbedret og afvikles i en meget kraftig processor, som gør det muligt at foretage flere beregninger pr. sekund. MDAT anvender ikke interpolationsfiltre og er dermed fri for pre- og post-ringning på transienter.  
 
 - Ed Meitner’s eget D/A-konverter kredløb er i XDS1 bygget i en cost-no-object version (kaldet MDAC-1) og er kombineret med det nye MCLK-1 clock modul. Man måler normalt clock jitter i pico-sekunder, men MCLK-1 har som den første reference clock i kommercielt tilgængeligt
afspilleudstyr et jitter niveau på under 0,5 pico-sekunder.
 
 - Signalet fra MDAC-1 løber gennem en ultrakort analog signalvej bestående af blot et enkelt klasse A forstærkertrin før det når udgangen. Komponenterne i dette trin er udmålte og matchede for størst mulig præcission.
 
- XDS1 er udstyret med to digitale indgange (AES/EBU og TosLink). De fleste D/A-konvertere anvender PLL (Phase Lock Loop) kredløb til at låse sig til den indkommende data-strøm. XDS1 anvender i stedet MFAST (Meitner Frequency Acquisition System) teknologi. Hvor PLL kredsløb kun dæmper digital clock jitter, så gør MFAST konverterdelen i XDS1 helt immunt overfor jitter, hvilket betyder at man kan anvende en PC eller
Squeezebox som lydkilde uden at gå på kompromis med lydkvaliteten.
 
- Alle kredsløbene forsynes fra Ed Meitner’s nye X-Power strømforsyning, som effektivt fjerner støj fra 230V netforsyningen. X-Power er på samme
tid ekstremt støjsvag, lynhurtig og kraftfuld, og sætter selv de bedste traditionelle strømforsyninger til vægs.
 


Lydmæssigt leverer XDS1 en utroligt realistisk og naturtro gengivelse og sætter ny standard for hvor dyb bas der kan graves frem fra en optagelse.
 
Al teknikken er pakket solidt ind i et særdeles velbygget aluminium kabinet med en godstykkelse på 7 mm. XDS1 vejer 17 kg.
 
Prisen for herlighederne er kr. 169.000,- ved en USD kurs på 5,00 Flere oplysinger kan findes på http://www.emmlabs.com/pdf/XDS1_brochure.pdf
 
EMM Labs distribueres i Danmark af Sound Defined, som kan kontaktes på
[email protected]
 

For yderligere information, kontakt

Sound Defined
Sundby Parkvej 5
2300 København S
Web: www.sound-defined.dk
Mail: [email protected]
 



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: