Gryphon giver nyt liv til cdafspilningen med 32-Bit/192 kHz Upsampling
Som begyndelse på firmaets 25 års jubilæum i 2010, introducerer Gryphon Audio Design nu cdasfspilleren Scorpio. Ligesom den prisvindende Mikado Signature går Scopio imod tidens trend med universal afspillere, netværksharddiske og Blu Ray afspillere. Scorpio deler ikke bare ideologi med Mikado Signature, den er også baseret på og deler, mange af de banebrydende teknologier der blev udviklet til netop Gryphon Mikado Signature.
"At tilføje en dedikeret cdasfspiller mere til Gryphons produktsortiment i en tid hvor andre mærker slår sig stort op på at forlade cd-mediet fuldstændigt er blot endnu et eksempel i rækken på at Gryphon er villig til at gå vires egen vej når vi anser det for at være den mest direkte vej til bedre musik i hjemmet" forklarer Gryphons grundlægger og direktør, Flemming E. Rasmussen.
"Flere funktioner og flere formater stoppet ned i den samme kasse vil uundgåeligt betyde at færre kræfter og resourcer er brugt på det enkelte individuelle format" uddyber Rasmussen. "Derfor kan ingen af de smarte og moderne løsninger matche en gennemtænkt, dedikeret cdafspiller der høster alle fordelene af en afprøvet og moden teknologi der er bygget til musik, og intet andet end musik."
Gryphon anerkendte allerede fra et tideligt stadie fordelene ved upsampling. Gryphons CDP 1 fra 1999 benytter sig af upsampling til 88.2khz, hvilket gør den til den første integrerede afspiller der kunne det. Dens efterfølger, Gryphon Adagio, tog digital musikalitet til et helt nyt niveau med asynkron 24-bit /96 khz samplerate konvertering, hvilket reducerede behovet for filtrering i den analoge side af D/A converterne. Efter at have raffineret teknologien yderligere i Gryphon Mikado, repræsenterede implementeringen af asynkron 32-bit/ 192khz upsampling i den kritikerroste Gryphon Mikado Signature endnu et kæmpeskridt fremad, igen med banebrydende nytænkning.
Det er den ekstraordinære arv som Gryphon Scorpio skal løfte. Korrekt implementeret upsampling eliminerer fuldstændigt behovet for konventionel steep-slope analogfiltrering, og udskifter dette filter med en enkelt Mica kondensator der fungerer som et simpelt førsteordens analogfilter i udgangen.
Ved at holde filterfunktionen i det digitale domæne med den samme asynkrone 32-bit/192khz samplerate konvertering som findes i den digitale reference, Gryphon Mikado Signautre, opnår Gryphon Scorpio en ekstraordinær opløsning i de fine detaljer, skarp placering og nuancering af de høje toner.
Denne teknik bevare audiosignalets integritet med en uforlignelig præstation der står fram fra en fuldstændigt stille og "sort" baggrund, med et støjgulv der ligger under det der er på selve indspilningen.
Ud fra et ønske om at kunne udtrække den reneste og fuldstændigt uændrede lyd overhovedet muligt, blev timing problemer adresseret med to uafhængige, specialdesignede temperaturkompenserende krystaloscillatorer med en præcision der er bedre end fem milliontnedele.
Den fine europæiske transportmekanisme er specielt konstrueret til at køre helt stille og effektivt dæmpe vibrationer. Det stilede udseende og ikke mindst følelse af det sandblæste anodiserede aluminiums drev repræsenterer flot den driftsikre, stabile og bundsolide byggekvalitet af denne præcist kalibrerede mekanisme.
Designet som en passende partner til de integrerede forstærkere, Diablo og Attila, fremstår Scorpios frontloadede cdafspiller med det niveau af finish og byggekvalitet som er klassisk Gryphon i sin underspillede elegance og tidsløse skønhed. Gryphon Scorpio tilbyder et fabelagtigt design og en byggekvalitet der matcher dens avancerede teknologier og ekstraordinære niveau af musikalsk rigdom, klarhed og sjæl.
Pris: ca 65.000
For yderligere information, kontakt:
Gryphon Audio Designs
web: www.gryphon-audio.com
Mail: [email protected]
Gå til nyhedskommentar: http://www.nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=5081