Christoffer Boyes anvender danske højttalere til at skabe lydsiden til Avatar
Den Oscar-vindende lyd-designer Christoffer Boyes bruger Dynaudio højttalere som et fast værktøj når han skal skabe lydsiden til de nye Hollywood-film. ”Jeg har brugt Dynaudio (AIR 20) højttalere i adskillige år og er helt vild med den naturlige lyd fra dem. Jeg har stor tiltro til, at et mix udviklet i mit lydrum vil give det perfekte resultat i et hvert rum”. Chris Boyes købte sine første Dynaudio højttalere i forbindelse med, at han var Supervising Sound Editor på ”Pirates of the Caribbean: The Course of the Black Pearl”.
At designe en unik lydside til en spillefilm kræver en særlig kombination af kunstnerisk talent og videnskab. For at skabe et overbevisende lydbillede for ørene kræver det en dyb forståelse for hvordan lyde påvirker mennesker, og kan underbygge en lang række følelsesmæssige indtryk. For at man kan manipulere succesfuldt med de indtryk man får fra lydsiden, kræver det de skarpeste værktøjer i skuffen.
Ifølge en af de førende personer indenfor dette felt, Christoffer Boyes, er den præcise gengivelse fra hans monitoreringssystem en vigtig faktor for sin success. ”Lydsiden til en film udgør i virkeligheden 50% af oplevelsen”, fastslår Morten Nielsen, salgs og marketing chef for Dynaudio. Han uddyber videre: ”Prøv fx at se en gyserfilm imens du lytter til glad popmusik. Så er filmen lige pludselig overhovedet ikke skræmmende, men lyt derimod til den hårrejsende lydside gengivet på et ordenligt lydsystem og du kan bogstaveligt talt få det fysisk dårligt af den oplevelse.”
DR-BYEN og BBC
Det er ikke kun store Hollywood film der drager nytte af danske højttalere. DR-BYEN har ca. 250 redigerings- og lydrum som bl.a. er udstyret med Dynaudio højttalere. Dynaudio højttalere indgår ligeledes som standard sortiment i et hvert BBC studie i hele verden.
Grunden til at så mange professionelle sværger til Dynaudio er deres tekniske egenskaber og den naturtro klang. Dynaudio kan gengive lyde og musik så naturligt og uden farvning, at man kan høre, at det er præcis sådan det vil lyde i virkeligheden.
Made in Denmark
I Skanderborg beskæftiger danske Dynaudio sig med at skabe højttalere som er højt anset af filmfolk og musikproducere over hele verden. Fx har Dynaudio solgt mere end 120.000 professionelle studiemonitorer på verdensplan. ”I dag bliver ca. 1/3 af alt musik og film materiale enten indspillet, mixet eller masteret på Dynaudio højttalere” udtaler Lars Prisak, adm. Direktør for Dynaudio.
Dynaudio er en ret unik højttalerproducent, der nægter at flytte sin produktion til Kina som næste alle konkurrenterne gør. Man insisterer på at blive ved med at levere den kvalitet, som har gjort firmaet så kendt over hele verdenen.
Men det er ikke kun studiemonitorer der bliver skabt i Skanderborg. Faktisk startede det hele for 30 år siden med Hi-Fi højttalerne. Og de er stadig i højsædet. Dynaudios Hi-Fi højttalere har præcis den samme klangfilosofi og teknologi, og bliver skabt af de samme hænder i Skanderborg, som studiemonitorene. Alt dette for at man kan opleve film og musik i hjemmet præcis som de var tiltænkt i studio’et.
For yderligere information, kontakt:
Dynaudio
Sverigesvej 15
8660 Skanderborg
TLF: 86 52 34 11
Mail: [email protected]
Web: www.dynaudio.dk
Link til nyhedskommentar; http://www.nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=5223