HDMI 1.4 er lige om hjørnet, og igen i år tager DENON føringen med de hotteste nye features.
DENONs to første surround-receivere med HDMI 1.4 lander allerede i maj, og du kan blandt andet glæde dig til 3D-understøttelse og Audio Return Channel for den helt rene 1-kabel løsning mellem receiver og tv.
Senere på året følger resten af den nye 1.4-generation med lydkvalitet og funktionalitet i vanlig DENON-topklasse.
De nye DENON-receivere kan opleves i Hi-Fi Klubbens butikker fra maj måned.
HDMI 1.4 kommer nuHDMI 1.4-standarden rammer markedet i foråret 2010. Nu får du endnu flere muligheder for højkvalitets digital signaloverførsel. Tovejs audio, netværksfunktion og højere opløsning er blot nogle af nyhederne.
Publiceret: 25.01.2010
HDMI 1.4 giver dig højere kapacitet og nye muligheder
HDMI 1.3-standarden har været dominerende på markedet igennem det seneste år, men nu er afløseren på trapperne. HDMI 1.4 vil både give dig højere kapacitet og nye muligheder, som du kan læse om længere nede.
HDMI 1.4 er mere end blot et nyt nummer
Vær opmærksom på, at et HDMI 1.4-kompatibelt apparat ikke i sig selv får træerne til at vokse ind i himlen. Alle de tilkoblede apparater skal understøtte 1.4-standarden, for at du kan udnytte de nye muligheder, og det er helt op til den enkelte producent, hvilke features han vil bygge ind i apparaterne.
Det er ikke en selvfølge, at et apparat med HDMI 1.4 har f.eks. netværks-opkobling, selvom dette er en del af 1.4-standarden. Så du bør derfor altid tjekke, om produktet har de ønskede nye features, inden du handler.
Her er nogle af de vigtigste nyheder i HDMI 1.4:
Audio Return Channel
Med HDMI 1.4 kan lydoverførslen ske i begge retninger i ét og samme kabel. Derfor kan du f.eks. overføre digital lyd retur fra dit flad-tv til din surround-receiver via HDMI uden at skulle trække et ekstra digitalt coaxial- eller optisk kabel.
Netværk/internet
Nu behøver du ikke længere et separat netværkskabel for hvert eneste netværks-produkt, du tilkobler dit anlæg, f.eks. Blu-ray afspiller eller tv. HDMI 1.4 kan nemlig også klare netværksopkobling via HDMI-kablet. Denne feature kræver en ny type HDMI-kabel med ethernet-overførsel. Anlægget skal selvfølgelig stadig have én adgang til netværket, enten trådløst eller med ethernet-kabel.
Nyt HDMI-mikrostik
Med det kommende mikrostik bliver det endnu nemmere at få HDMI-tilkobling på mobile enheder, f.eks. mobiltelefoner. Det nye mikrostik er næsten 50% mindre end det nuværende HDMI-ministik.
Ultrahøj opløsning
HDMI 1.4-produkter kan benytte en opløsning på 4096 x 2160 pixels, altså det firedobbelte af dagens Full-HD standard. Denne kapacitet vil blandt andet blive aktuel med de kommende 3D-standarder, som kan kræve et dobbelt 1080p-signal. For at klare denne opløsning skal HDMI-kablet være “High-speed”-kompatibelt. Dette gælder allerede en række af dagens HDMI-kabler, også selvom de ikke har en officiel “High-speed”-certificering.
HDMI 1.4-standarden rammer markedet i foråret 2010.
Lancering i foråret 2010
De første produkter med HDMI 1.4 forventes at lande i Hi-Fi Klubben i løbet af foråret. Allerede i marts kommer de første flad-tv, projektorer og Blu-ray afspillere. I maj forventes DENON at være klar med en ny generation A/V-receivere med HDMI 1.4. Så hold øje med vores hjemmeside, hvis du vil være helt på forkant med de nye muligheder.
For yderligere information, kontakt
Hifiklubben
Web: www.hifiklubben.dk
Mail: [email protected]
Tlf: 70140515
Link til nyhedskommentar: http://www.nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=5266