3. generation af Wilson Audio Sophia
Da den oprindelige Sophia blev lanceret i 2001, blev den ofte beskrevet af audiopressen som Wilson Audio's entry-level gulvhøjttaler. Mens Sophia er Wilson Audio's mest overkommelige gulvhøjttaler med fokus på prisen, skjultes det faktum, at prisen faktisk var sekundær i forhold til det egentlige mål. Dave Wilson satte sig for, at skabe en højttaler, der i modsætning til sine søskende, var mindre krævende i forhold til rum og elektronik. Sophia var designet til at være nem at drive, nem at eje og en højttaler som indbød til afslapning med musik.
Sophia’s sande magi ligger i designet og evnen til, at lyde rigtig godt. Selv med beskeden elektronik vil Sophia stadig afsløre nuancer og detaljer som var det store højttalere. Imponerende salgstal har givet Sophia "kultstatus" blandt entusiaster. Det er ikke ualmindeligt, at Wilson kunder, som har råd til dyrere højttalere, alligevel vælger Sophia, simpelthen fordi de elsker lyden.
Senest har Wilson Audio foretaget en række forbedringer på flere af deres højttalerenheder, hvilket danner grundlag for lanceringen af den nye Sophia 3. Diskanten som blev udviklet til MAXX Series 3 og som endvidere benyttes i Sasha W/P bygger på en ny teknologi som kraftigt reducerer tilbagevendende reflekterende lydbølger, som i mere konventionelt designede diskanter sendes tilbage igennem membranen, hvilket igen leder til forøget sus og større forvrængning. Ved at reducere denne kilde til forvrængning, har de høje toner nu mere dynamik, luft og opløsning - fri for den kornethed næsten alle andre diskanter har. Denne eminente diskant er nu også en del af Sophia 3. Den proprietære Wilson mellemtoneenhed, der forædlede lyden hos Alexandria X2, blev efterfølgende benyttet i MAXX Series 3 og Sasha W/P, har nu ligeledes fundet plads i Sophia 3. Ingen højttalerenhed er mere ansvarlige for den tonale nøjagtighed og skønhed end denne, som virkelig definerer Wilson Audio’s lyd.
Bassen, som debuterede i den oprindelige Sophia, har gennemgået væsentlige modifikationer. Sophia 3 bassen benytter en magnet med dobbelt størrelse i forhold til forgængeren. Tonaliteten bevares fra det originale design, hvorimod impact, hastighed, smidighed og linearitet er betydeligt forbedret i den nye højttaler.
Delefilteret er blevet fuldstændig gennemarbejdet, og de brugerudskiftelige modstande som tidligere var placeret i bunden af kabinettet, er nu flyttet bag et let tilgængeligt panel på bagsiden af Sophia 3. Udformningen af delefilteret nyder godt af Wilson Audio's proprietære softwareprogram, som kraftigt støtter designfasen. Alt dette er beskrevet i filmklippet "Building af New Loudspeaker" som forefindes på Wilson Audio's websted.
Giv dig selv oplevelsen og besøg Audionord AB’s stand på Arkenmässen i Göteborg den 11-12. september hvor Wilson Audio Sophia 3 vil blive præsenteret.
Specifikationer:
Frekvensrespons: 20-22.500 Hz +/-3 dB
Nominel impedans: 4 ohm (minimum 3,1 ohm ved 98 Hz)
Følsomhed: 87 dB ved 1 watt / 1 meter
Dimensioner: 104,5 cm (H), 34,6 cm (B) og 48,1 cm (D)
Vægt: 75 kg pr. stk.
Wilson Audio Sophia 3 koster DKK 159.000,- pr. sæt (+ 5% for specialfarver)
Om High-Performance Audio
High-Performance Audio blev grundlagt i 2005 med udgangspunkt i passionen for musik. Lige fra den spæde begyndelse har det været ønsket at repræsentere udvalgte produkter med fokus på musikgengivelsen. Målsætningen er at tilbyde produkter og løsninger, som kan tilfredsstille den kræsne lytter med en musikoplevelse af de sjældne, vel at mærke uden nødvendigvis at koste en formue.
High-Performance Audio repræsenterer Audio Research, Dartzeel, Finite-Elemente, Hannl, Krell, Magico, Montana, Nordost, PBN Audio, Plinius Audio, PurePower, Penaudio, Quantum, Scheu Analog, Simaudio MOON, Sonus Faber, Trichord Research og Wilson Audio.
High-Performance Audio holder til i Bagsværd, blot få hundrede meter fra S-togsstationen samt nær Hillerød og Helsingør motorvejene. Kun et kvarters kørsel fra rådhuspladsen.
For yderligere information, kontakt:
High-Performance Audio
Laurentsvej 35, 1. sal (baghuset)
2880 Bagsværd
Telefon 28 90 54 54
Web: www.high-performance.dk
Mail: [email protected]
Link til nyhedskommetar: http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=5487