Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Beosound 8

Bang & Olufsens højttalerdock flytter grænser

BeoSound 8 er en kraftfuld ny højttalerdock til iPad, iPhone og iPod, der nemt og bekvemt løfter den digitale musikoplevelse op på et helt nyt niveau.
 
BeoSound 8 byder på fantastisk lydkvalitet, elegant design og en intuitiv brugerflade. Det er den perfekte løsning til at høre digital musik fra iPod, iPhone, iPad, pc eller Mac. Afspilleren skal blot tilsluttes BeoSound 8, hvorefter den digitale musik kan nydes i fulde drag. Det lette, karakteristiske design gør BeoSound 8 til et musiksystem med mange anvendelsesmuligheder – ikke bare i stuen, men også i køkkenet, på terrassen eller i sommerhuset. BeoSound 8 kan monteres på et vægbeslag eller stilles på en plan overflade og leverer altid en fantastisk lyd i luksuskvalitet. Den enestående lydkvalitet fuldendes af en manuel omskifter til rumtilpasning. Omskifteren har tre positioner, så BeoSound 8 kan anbringes hvor som helst uden at gå på kompromis med lyden.



Genial og nem at bruge

Det er nemt og hurtigt at komme til at høre yndlingsmusikken på den smarte BeoSound 8: Slut strømmen til produktet, og sæt afspilleren i dockingstationen, eller tilslut den via AUX-indgangen eller USB-porten. Det er let at betjene BeoSound 8 med den medfølgende fjernbetjening, men musiksystemet kan også kontrolleres af en af Bang & Olufsens intelligente fjernbetjeninger, hvis det er at foretrække. En anden smart funktion ved BeoSound 8 er, at den kan indgå i et netværk ved at bruge Apple Airport Express, og på denne måde kan man navigere trådløst i musiksamlingen på en pc eller Mac og få lyden gennem BeoSound 8.

Magisk 2D-design
BeoSound 8 fås i sort og hvid. Vælg mellem forskellige, bløde farver til højttalernes frontstof, så det passer ind i indretningen. De kegleformede højttalere giver BeoSound 8 en magisk, svævende 2D-effekt, da højttalernes faktiske dybde skjules, og fødderne løfter systemet op, så det får et let og slankt udseende. Desuden er hver højttaler på BeoSound 8 omkranset af en aluminiumsring, der giver højttaleren det unikke udseende og finish, som er karakteristisk for Bang & Olufsen produkter. Med BeoSound 8 har Bang & Olufsen endnu en gang bevist, at virksomheden er førende inden for innovation og design. BeoSound 8 kan købes i de danske Bang & Olufsen butikker fra uge 47.

Vejledende udsalgspris: 7.695,- DKK.
Tekniske specifikationer
DESIGN David Lewis
MÅL (B x H x D)/VÆGT 66,1 × 23,9 × 16,4 cm/4,25 kg
MATERIALE(R) Malet plast, aluminium og stof
FARVE(R) Hvidt eller sort kabinet
EFFEKTFORSTÆRKERE Bas/mellemtone: 70 W/4 ohm, klasse D
Diskant: 35 W/4 ohm
EFFEKTIVT FREKVENSOMRÅDE 38-24.000 Hz
DELEFREKVENS 3.300 Hz
KABINETPRINCIP Trykkammer
BASHØJTTALER 5”
PRESSEMEDDELELSE 3/3
DISKANTHØJTTALER 3/4”
KABINETVOLUMEN 1,3 liter
BASS EQUALISER Adaptive Bass Linearisation (ABL)
BESKYTTELSE Termisk beskyttelse
TILSLUTNINGER iPod/iPhone/iPad, USB, Line-indgang (phono)
TILBEHØR Vægbeslag (medfølger)
Stoframme: Sort, hvid, gul, grøn, lilla eller lavendelblå.
FJERNBETJENING BeoSound 8 fjernbetjening (inkluderet), Beo4 og Beo5
RUMTILPASNING Fritstående, væg eller hjørne
 

Bang & Olufsen udgiver app til ny højttalerdock

Med lanceringen af BeoSound 8 har Bang & Olufsen udgivet en ny app, der gør den unikke afspiller til et fuldstændigt Bang & Olufsen musiksystem – også med et Apple-produkt i docken.

App’en hedder BeoPlayer, og den er udviklet til Apples styresystem iOS. Den er gratis, den giver adgang til 20 netradiostationer, og den indeholder et ur med alarmfunktion i ægte Bang & Olufsen design. Kort før jul vil man få mulighed for at bruge BeoPlayer app’en til at gennemse sin musiksamling, og hvis man opgraderer til betalingsversionen, får man adgang til over 10.000 netradiostationer fra hele verden.

App’en giver brugeren mulighed for at lytte til netradio, gennemse sin iTunes-musiksamling eller indstille alarmen – alt sammen inden for samme program. Så nu er der med et enkelt tryk på app’ens Bang & Olufsen logo adgang til den unikke Bang & Olufsen oplevelse hvor som helst. Og det kræver kun, at man sætter sin iPod/iPhone i docken på BeoSound 8 for at få en helt igennem exceptionel lydoplevelse, der afslører detaljer i den digitale musik, man aldrig har lagt mærke til før.
 
Uret i BeoPlayer app’en er naturligvis designet i den typiske diskrete og tidløse Bang & Olufsen stil, og der er mulighed for at vælge imellem en række temafarver. Alarmtonen er selvfølgelig unik for Bang & Olufsen og kan kombineres med en netradiostation eller et nummer fra brugerens musiksamling.

Funktionen til at gennemse den digitale musiksamling kommer kort før jul, og den er også klassisk Bang & Olufsen. Den byder blandt andet på farvede afspilningslister og et stilfuldt udseende med Bang & Olufsens egen BeoFont, en specialudviklet skrifttype, som fuldender brugerens visuelle oplevelse med app’en.

BeoPlayer app’en har én Bang & Olufsen brugerflade til musik og radio via forbindelsen til iTunes-biblioteket. På den måde kan man få adgang til sine foretrukne netradiostationer og sin musiksamling, uanset hvor man befinder sig. Og hvad angår signalkvalitet, sikrer Bang & Olufsen en stabil modtagelse af netradio – ligesom alarmen nok skal fungere, selvom app’en er lukket.

Bekvemmelighed og enkelhed er nøgleordene for den nye BeoPlayer app, som kan hentes i App Store allerede nu.

Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen – to unge, innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj kvalitet. Siden da er brandet blevet et ikon for kvalitet og design i kraft af en lang tradition for godt håndværk kombineret med højteknologisk forskning og udvikling.

Bang & Olufsen er stadig førende inden for teknologi til hjemmet, men har i de senere år desuden brugt sin omfattende erfaring med integrerede AV-løsninger på andre områder, såsom i hotelbranchen og bilindustrien. Det aktuelle produktsortiment er derfor indbegrebet af optimale medieoplevelser – til hjemmet, til bilen og på farten.
Du kan læse mere om Bang & Olufsen på www.bang-olufsen.com.


 

For yderligere information, kontakt venligst:
Bang & Olufsen
Tlf.:    +45 96 84 51 00
Fax:    +45 96 84 50 33
web: www.bang-olufsen.com

 

Link til nyhedskommentar:   http://nerds.dk/?page=viewtopic&p=94252#94252



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: