Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Blue cheese Audio og Aether Audio

Studio Sound lancerer BCA Rouqefort DAC/Preamp samt Aether Audio, Spirit One SE

BCA Rouqefort DAC/Preamp

Blue Cheese Audio (BCA) Rouqefort er en DAC/Digital forforstærker med integreret volumenkontrol. BCA Roquefort er udstyret med Anagrams Sonic2 opsampling teknologi, der arbejder asynkront og upsampler til 384 KHz. Der er desuden lagt megen omhu i seriøs clock som foregår ultra præcist, med ét pico sekunds nøjagtighed, samtidigt er der valgt et clockdesign som ikke støjer i audio pasbåndet. Støj i audio pasbåndet, er desværre en hyppig kilde til jitter, på selv meget præcise krystaller.
Ved hjælp af den DSP baserede digitale volumenkontrol, undgås uønsket tab, af specielt mikrodynamik, ved attenuering. Signalet bevares intakt ved alle lydstyrker og belastes ikke af lavimpedante potmetre eller attenuatorer i signalvejen. Der lagt stor vægt på de analoge udgangstrins ydelse, igennem hele udviklingsfasen, da de bærer en stor del af ansvaret for det gode resultat. Der kan tilsluttes stort set hvad man kunne ønske sig af digitale kilder, nu og i fremtiden, via 2 stk. AES/EBU, 2 stk. S/PDIF, 1 stk. coaxial,  1 stk. Toslink og 1 stk. USB. Betjeningen af indgangsvælger og volumen foregår via én multifunktionsknap på fronten eller via medfølgende fjernbetjening. Der kan køres balanceret eller ubalanceret direkte
videre til effekttrinene, da forforstærkeren er integreret i designet.



Analogmodulernes lave udgangsimpedans sikrer impedansimmunitet over for indgangstrinnet i effektforstærkeren. Det vil i de fleste tilfælde være degraderende eller betonende af signalet, hvis en traditionel forforstærker skydes ind i kæden.
Designet er desuden forberedt for yderligere funktionalitet, som TCP/IP streaming m.m. via indbygget konnektor for udvidelseskort. Desuden er analogmodulerne placeret på "piggy-back" kort, som gør at der er mulighed for at opgradere disse til senere revisioner. Det er desuden muligt at by-passe koblingskondensatorerne, hvilket kan gøres med fordel, hvis disse allerede forefindes på effektforstærkerens indgang.





Aether Audio, Spirit One SE

Spirit One SE er en ny højttalerkreation fra designeren bag SP Technology, nu Aether Audio, Bob Smith. Den udmærker sig ved, at anvende samme waveguideteknologi som i den langt dyrere Aether Audio Millennium Reference Series. Spirit One SE er en to vejs standerhøjttaler, med delefrekvens så lang nede som 600 Hz. Den er bestykket med en 7" basenhed og en 1" softdome diskant.

Kabinettet er fremstillet som et Hybrid T-Line/reflex kabinet, med buede sider, for at øge stivheden og samtidig  reducere mængden af stående bølger i kabinettet. Den ekstremt lave delefrekvens  sikrer, at den waveguide monterede diskant varetager så stor del af frekvensområdet som muligt, herved undgås deling i det for ørene/hjernen kritiske mellemtoneområde.

Et akustisk 4. ordens L-R delefilter sikrer faseliniartet omkring delefrekvensen, så overgangen fra basenheden til diskanten foregår ubemærket. Lyden? Den må du selv vurdere, men der skal ledes længe for at finde et sæt højttalere i den størrelse, der kan gengive så letflydende og åbent. Prisen er Kr. 12.995,- kr./sættet, i sort eller hvid pianolak.

 

For yderligere information, kontakt
StudioSound
Toftevej 10 Søborg
DK-3250 Gilleleje
Phone:    (+45) 44 54 54 01
Fax:    (+45) 44 54 54 09
Email:    info@studiosound.dk
Web: www.studiosound.dk

 

Link til nyhedskommentar:  http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=5619



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: