Wallhorn 2 til AC-X fra Voxativ
Voxativs nye Wallhorn 2 er lavet specielt til deres største 8” field coil fuldtoneenhed AC-X, hvor de lover respons ned til 25 Hz. Hornet udmunder i bunden og er med en bredde på kun 19 cm lavet til at hænge på væggen, dog med mulighed for at placere hornet på en egnet stander.
Følsomheden er 100 db/W/1m med en belastbarhed på 50 Watt. Enheden har en resonansfrekvens på 29,12 Hz, maksimale vandring er 8 mm og en nominel impedans på 16 Ohm. En højttaler enhver rørforstærker vil elske og hvis man skal tro Voxativ, så er 1 Watt nok.
De permanente magneter er skiftet ud med en field coil, hvor forsyningsspændingen kan varieres mellem 6 og 18 Volt. Ved at ændre spændingen er det muligt at ændre enhedens Qt fra 0,25 til 0,6. Kombineret med Voxativs ophæng af gedelæder, skulle dette give en helt utrolig detaljerigdom. En high-end batteriforsyning kan bestilles ved henvendelse.
Enheden kan købes separat for 4750 Euro for et sæt. Prisen for Wallhorn 2 er ukendt.
Dimensionerne er 120x100x19 cm (BxHxD) og vægten er hele 90 kg, hvor field coil enheden bidrager med 12 kg til den samlede vægt.
For yderligere information, kontakt
Voxativ
web: http://www.voxativ.com/
Linjk til nyhedskommentar; http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=5662