Audioengine aktive højttalere og trådløse adapter
Audioengine bygger bro mellem multimedia og hi-fi
20. december 2010 – Californiske Audioengine har opnået stor succes og anerkendelse med særdeles vellykkede komponenter der formår at forene hi-fi vellyd med praktisk betjening, trådløs musikdistribution og kompakte mål. Grænsen mellem multimedia og ægte hi-fi er definitivt udvisket med Audioengine.
Matrrixmedia har taget produkterne til sig i forståelig begejstring for det gennembrud som de repræsenterer. Velegnet til hi-fi formål og til multimedia PC-brug, adskiller de sig fra flokken på flere væsentlige punkter, med håndsamlede trækabinetter, indbyggede klasse A/B effektforstærkere, customdesignede enheder og omfattende tilslutningsmuligheder.
De prisbelønnede Audioengine 5 og Audioengine 2 højttalersystemer (sælges som matchende par, tunet og testet sammen) er fleksible, kompakt e løsninger som elegant og praktisk samler forstærker og højttaler i eet kabinet. De er den perfekte opgradering til et computerbaseret lydanlæg og den ideelle løsning til stue, soveværelse, køkken, o.s.v., når kvaliteten skal være i top, uden at fylde alverden.
Systemerne benytter silkedome diskant for klar højfrekvensgengivelse og eksklusive Kevlar basmembraner for udstrakt dybbas.
Audioengine 5 aktivt højttalersystem Pris per par 2.999,-
Audioengine 5 (150W spidseffekt, 5” bas) er fremtidssikret med tilslutning for to kilder, USB strømoplader og USB port til trådløs musikoverførsel med Audioengine W1 Wireless Adapter eller trådløse løsninger som Olive, Airport Express, Squeezebox, Sonos, m.fl.
Video om A-5: http://www.youtube.com/watch?v=BaYNiNXXbGc
Audioengine 2 aktivt højttalersystem Pris per par 1.499,-
Audioengine 2 (60W spids, 2,75” bas) er den perfekte opgradering til computer, iPod og al musiklytning med en lydkvalitet der overgår mange stuehøjttalere. Derfor er de også velegnet som hjertet i musikanlæg til mindre rum.
Video om A-2: http://www.youtube.com/watch?v=2ubyguSSnAs&feature=related
Audioengine W1 Trådløse Audio Adapter Pris 999,-
Audioengine bringer den totale trådløse frihed som vi kender fra mobiltelefon og PC til musikdistribution i hjemmet. Med en rækkevidde på op til 30 meter uden udfald og støj, erstatter Audioengine W1 trådløse adapter besværligt ledningstræk, så din musik nu overføres trådløst uden at gå på kompromis med lydkvalitet og helt uden softwareinstallation, oprettelse af netværk, o.s.v.
Video om W-1: http://www.youtube.com/watch?v=PDKzCaKxZNc&feature=related
Enhver lydkilde med USB, phono- eller minjack udgang kan med Audioengine W1 forbindes trådløst til ethvert musikanlæg med phono- eller minijack indgang, f.eks. stereo eller surroundreceiver og selvfølgelig også direkte til Audioengine 2 eller Audioengine 5.
Matrixmedia kort fortalt
Matrixmedia dækker Danmark og Sverige med et stærkt hold brancheveteraner med årtiers erfaring med import af stereo og surround i alle prisklasser. Matrixmedia repræsenterer verdenskendte mærker som Energy, Jamo, Klipsch, Mirage, Olive, audioengine, og Onkyo.
For yderligere information, kontakt:
Matrixmedia a/s
Tlf. 70 220 460
Mail: [email protected]
Link til nyhedskommentar: http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=5683