Det mellemste barn kommer til
Med introduktionen af Maestro Utopia har Focal lanceret en suveræn lille gulvhøjttaler på beskedne 116 kilo. Placeret midt imellem Scala og Utopia EM i Utopia III serien dækker Maestro Utopia ”hullet” mellem de 2 og gør det muligt at købe en dedikeret referencehøjttaler med de allerfleste af Utopia EM’s overdådige dyder tilpasset mere almindelige stuers størrelse.
Højttaleren anbefales tillige som ultimativ masterreference i f.eks. studier og lign.
Mastro Utopia er en nærmest helt kompromisløs designet 3½ vejs højttaler, der taler til samtlige involverede sanser i tilknytning til det at have en enestående state-of-the-art performer stående i sin stue. Ikke blot er højttaleren en skulpturel skønhed af format, den tilbyder tillige en veludført state-of-the-art finish, der giver den glade ejer en indiskutabel ”rolls royce” fornemmelse. For mange er de lydmæssige dyder og egenskaber imidlertid det altafgørende parameter ved en så sindsoprivende og helt overdådig lydende højttaler og her er Maestro Utopia i sit helt rette element. Mens den store EM Utopia kan være svær at få placeret og koblet fornuftigt til en gennemsnitlig dansk stue med dens voldsomme dimensioner, så er Maestro Utopia som skræddersyet hertil. Det betyder, at Maestro i praksis vil opleves som nemmere at have med at gøre for de fleste high-end entusiaster, der måtte ønske at løfte deres højttalersystem op på et niveau, der effektivt vil kvæle enhver lyst til opgraderinger i mange mange år frem.
Maestro UtropiaTM er konstrueret som en 3½ vejs højttaler og tæller 4 helt fænomenale enheder, hvoraf de 2 fungerer i basområdet således at den ene af de to 11” ”W” cone enheder varetager subwooferområdet og den anden universal-basområdet.
Begge enheder tilhører 3. generation af Focals W cone enheder og subwooferenheden er tillige udstyret med det lydmæssigt overlegne MDS system for optimale dæmpningsegenskaber og tilkobling til den stue, den skal spille i, og er i modsætning til universal –basenheden ”ventileret”. Samarbejdet mellem disse 2 enheder er optimeret, så der absolut ingen unoder kan forefindes indenfor hele basområdet, der således må karakteriseres som nærmest perfekt ydende.
Mellemtoneområdet er ført ud i nærmest bogstavelig perfektion qua den helt overlegne 6,5” ´W` compound sandwich enhed med Power Flower magnetsystem. I netop Maestro er enheden i sit helt rette element og kvitterer med en gengivelse, der er såvel naturtrohed som med en enestående sammenhængskraft. Diskantområdet varetages af hvad der vel nærmest er verdens bedste diskantenhed, hverken mere eller mindre, i form af IAL2TM enheden. IAL2 enheden er enheden, der med sin unikke og ekstremt velopløste performance, brillerer med en diskantgengivelse, der nærmest er en tro kopi af den fuldstændig skelsættende diskantgengivelse i Utopia EM.
Lyden af nirvana
Maestro Utopia er foruden sine suveræne højttalerenheder, optimeret på alle leder og kanter således at højttaleren fremstår som en værdig og ypperlig repræsentant for det bedste, der kan skabes og lyddesignes anno 2011, når også økonomiske – og størrelsesmæssige udfordringer indarbejdes, således at dedikeret og sindsoprivende lyd, bliver mulig for stadig flere mennesker, der interesserer sig for ægte vellyd.
Focal har med Maestro begået en genistreg, der egentlig er prisbillig, når den helt overdådige og fantastiske lyd lægges til grund. Focal har tillige anstrengt sig til det yderste for både at tilføre højttaleren personlige indstillingsmuligheder indenfor selve lyden, således at den kan optimeres til stort set alle rum og gøre Maestro yderst letdreven indenfor Focal højttalere, hvilket letter effektkravet.
Når man skal beskrive lydkvaliteten fra så fremragende en højttaler fokuserer man i reglen på de utallige parametre, der bemestres og er perfektioneret og derved risikerer man at glemme højttalerens helhed og dens evne til at få os at til at glædes ved musiklytningen derhjemme.
Det at leve med en højttaler til hverdag handler naturligvis også om hvorledes de såkaldte hi-fi parametre bemestres og lydligt udføres, men i langt højere grad ved om en højttaler formår at sprede en helhjertet musikalsk glæde ved at lytte til CD efter CD eller LP efter LP uden at få lyst til at slukke. Altså om højttaleren i længden griber sin lytter og engagerer ham uigendriveligt over tid. Ovennævnte kan lyde simpelt og dog er det faktisk en præstation af de helt store, når en højttaler formår den svære kunst at overskride behovet for at opholde sig ved de forskellige parametre. Erfaringsmæssigt er denne opholden sig ved de forskellige parametre en slags analytisk tilgang, der kan dække over, at højttaleren kan have problemer med det, der kaldes ”bloom” eller simpelthen magi’en. Og det er her fårene skilles fra bukkene.
Maestro er en højttaler, der formår at skabe ”bloom” og magi – vel at mærke på et niveau, der har perfektioneret samtlige aspekter, som entusiaster og anmeldere almindeligvis bedømmer en højttaler på.
Højttaleren tilbyder en forbilledlig opløsning over hele frekvensspektret, en imponerende og live-ægte dynamisk præsentation af musikken uanset om det drejer sig om mikro – eller makrodynamik. Stille passager er vitterligt stille og udtrykket ”på en sort baggrund” karakteriserer ikke fyldestgørende denne højttalers meriter på dette parameter. Soundstage og lyttevindue er forbilledlig korrekte og fremstår klippefast i enhver henseende, hvilket giver den lyttende en unik mulighed for musikalsk indsigt i programmaterialets optagerum, der således fremstår både knivskarp og præcis og i tilgift med en rum-ægte udklingning af instrumenterne. Hertil skal tillægges en helt formidabel klarhed og renhed indenfor gengivelsen, og en attackvillighed, der virkelig formår at bevæge den lyttende. Slutteligt og ikke mindst tilbyder højttaleren en afsindig musikalsk nerve og et kropspirrende drive, der vitterligt tilfører al musik – om programmaterialet er godt nok – en næsten hypnotisk intensitet og involveringskraft.
Men Maestro kan mere end det. Som antydet før opremsningen af de perfektionerede lydlige dyder (hifi parametre), formår Maestro at forføre sin lytter og skabe en helt sensationel helstøbt oplevelseskvalitet, der overskrider og fuldender de strengt hifi-mæssige dyder, således at højttaleren skaber en nærmest hypnotiserende musikalsk samhørighed mellem lytter og det musikalske materiale. Denne nærmest magiske effekt forstås til fulde, når man har levet nogen tid med dette mirakel af en højttaler og indser at højttaleren time efter time formår at beruse sin ejer på en måde ingen anden moderat prissat seriøs high-end højttaler nogensinde har formået.
Maestro tilbyder samlet en fuldstændig forførende oplevelseskvalitet præget af en hidtil uhørt følelsesmæssig involvering og en helt korrekt og intens indsigt i det musikalske programmateriale samt en evne til at overskride og fuldende sine egne dyder, således at lytteren bliver underholdt på helt nye og skelsættende præmisser.
Specifikationer:
3½ vejs gulvhøjttaler
27cm W cone subwoofer enhed med MDS (Magnetisk Dæmpning).
27cm W cone bas enhed
16½ cm W cone power flower mellemtone enhed
27mm Beryllium IAL2 inverteret dome diskant enhed
Frekvensgang 25Hz - 40KHz +- 3db
-6 db punkt ved 21 Hz.
Følsomhed: 93 db
Nominel impedans: 4 ohm
Impedans minimum: 3 ohm
Delefrekvenser: 90Hz, 220Hz, 2200Hz.
Anbefalet forstærker: 60 til 600 W
Størrelse: 1470 mm høj, 455 mm bred, 770mm dyb.
Vægt: 116 Kg.
Pris: 149.995,-/stk
For yderligere information, kontakt
Hififreaks
Randersvej 32
6700 Esbjerg
Tlf.: +45 7219 0045
Fax.: +45 7545 3938
Mail: [email protected]
Web: www.hififreaks.dk
Link til nyhedskommentar: http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=5733