Marantz til HiFifreaks!
Direkte til dig firmaet HiFi Freaks har pr 1 Februar overtaget importen af Marantz.
Som sædvanligt når HiFi Freaks overtager distributionen af et mærke, følger der gedigne prisnedsættelser med. Således også på Marantz, hvor HiFi Freaks effektive distribution uden fordyrende mellemled, sikrer prisnedsættelser på op til 40%, i forhold til de tidligere vejledende priser.
Marantz er et af de store klassiske hifi mærker, der har været med siden halvtredserne. I starten grundlagt og ledet af Saul B. Marantz. Marantz har gennem årene lavet en perlerække af produkter der er blevet klassikere. Ikke kun i halvtredserne, tredserne og halvfjerdserne, men også i firserne og frem, hvor japaneren Ken Ishiwata overtog chef designer rollen, og skabte en mængde produkter, som alle blev anset som lydmæssigt fremragende.
Således er det også i dag, hvor Ken Ishiwatas fingeraftryk er på lyden af alle modellerne, og hvor de ypperste endda bærer hans navn, i form af KI, KI Pearl og KI Pearl Lite modellerne.
I de senere år, har Marantz også opnået et godt ry for deres Super Audio afspillere. Marantz var et af de første firmaer der lavede SA afspillere, og holder stædigt fast ved formatet. I dag med deres Super Audio afspillere, og deres Universal Disc afspillere. Super Audio afspillerne afspiller selvfølgelig Super Audio og CD, men også CD-R/RW og MP3. Universal afspillerne afspiller Super Audio, CD, CD-R/RW og MP3, og derudover DVD og BluRay. Det gør dem helt unikke, med en suveræn lydkvalitet, og samtidig en billedkvalitet der er fremragende.
Da samtidig Marantz laver en stærk serie surround produkter, er det muligt at kombinere lyd og billede, og få løsninger der er fremragende på begge områder. Et eksempel på dette er surround recieveren SR7005. Ved første øjekast en stor klump af et apparat uden mange features med de kun 2 dreje knapper på fronten og en tænd sluk knap. Men skindet bedrager, under en klap på fronten, er der et væld af betjeningsknapper og sågar et ekstra display, som gør opsætning let og ligetil.
SR7005 indeholder alle de features man forventer af en top surround reciever, og lidt til ! HDMI 1.4a/3D kompatibel, 6 HDMI inputs, 7x125W, network audio kompatibel, incl. streaming/internet radio and DLNA 1.5, IP kontrol, USB på fronten der understøtter Apple Ipod, Iphone mv. samt phono MM forstærker. SR7005 har fået et væld af positive anmeldelser over hele verden, og da samtidig HiFi Freaks sænker den vejledende pris fra 13995,- til 11895,- er SR7005 nu endnu mere attraktiv.
At Marantz spænder vidt, ses af at de sågar har grammofoner på programmet. TT-42 hedder deres basis grammofon, som er en bæltedrevet grammofon der leveres komplet med pickup. Prisen hos HiFi Freaks på TT-42 bliver 1495,- mod tidligere 2495,-
De fleste af Marantz produkter fås i flere finisher; Sort, Sølv og den klassiske Marantz champagne. HiFi Freaks bliver lagerførende af samtlige Marantz produkter, i samtlige finisher.
Som altid ved HiFi Freaks, kan man vælge at webshoppe, få en demo i HiFi Freaks demorum i Esbjerg, eller få en hjemme demo, hvor HiFi Freaks kommer ud, og sætter grejet op der hvor det skal lyde bedst: hjemme hos dig selv.
For yderligere information, kontakt
Hififreaks
Randersvej 32
6700 Esbjerg
Tlf.: +45 7219 0045
Fax.: +45 7545 3938
Mail: [email protected]
Web: www.hififreaks.dk
Link til nyhedskommentar: http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=5742