Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

To Danmarkspremierer på CPH Lifestyle

D-Premier og The Lars

I forbindelse med livsstils- og luksusudstillingen den 25-27. februar i København (TAP1 på Carlsberg), præsenterer High-Performance Audio to meget spændende forstærkernyheder på det danske marked. Det drejer sig om to forstærkere med helt forskellige filosofier:

* Klasse A/D hybridforstærkeren D-Premier fra Devialet
* Rørforstærkeren THE LARS Type 2 fra Engström & Engström

Begge forstærkere vil på udstillingen kunne opleves live, THE LARS spiller på Wilson Audio højttalere og Devialet spiller på Magico højttalere.

Devialet D-Premier

D-Premier fra franske Devialet er et ekstraordinært koncept. En sammensmeltning af fremmelig teknologi og rent fritænkeri, som kulminerer i perfekt form og funktion. D-Premier er en kombination af forforstærker, effektforstærker, RIAA, DAC og meget mere i en højglanspoleret minimalistisk sag på blot 32 mm.



Ganske enkelt, D-Premier repræsenterer nok det største gennembrud indenfor high-end musikformidling, en total nytænkning.

D-Premier er det første produkt baseret på ADH® (Analog / Digital Hybrid). Det er denne teknologi, der gør det muligt for D-Premier absolut ingenting at fylde og samtidig levere storslået lyd. ADH® kombinerer klasse A drift - med klasse D, som begge opererer parallelt. Det bedste fra to forskellige verdener er kombineret.

Udover ADH® forstærkningen, indeholder D-Premier en virkelig seriøs DAC. Digitale data konverteres til analog og forstærkes ved hjælp af ADH®-teknologien.

D-Premier er ikke kun beregnet til digitale kilder – den håndterer analoge kilder til bravour. Helt unikt er måden, hvor D-Premier konverterer den analoge lyd til digital, før der konverteres tilbage til analogt.



Selv om ren klasse A forstærkere lyder godt, er de som regel forholdsvis store, bruger masser af strøm, bliver meget varme og er meget lidt effektive. Klasse D forstærkning derimod leverer masser af strøm fra relativt kompakte fysiske rammer. Men klasse D kritiseres ofte for at lyde "kolde".

Ved at kombinere klasse A og klasse D på en måde, aldrig set før, har Devialet skabt en forstærker, som leverer 2 x 240 watt, men karakteren af lyden, er ren klasse A. I enkle vendinger, klasse D giver musklerne til at drive selv tunge højttalere med stor dynamik, mens klasse A leverer eksemplarisk realisme, præcision og raffinement.



Devialet kan brugerkonfigureres via et SD-kort som indsættes i PC eller MAC og forbinder sig til Devialet’s hjemmeside, hvor indgange kan konfigureres og softwareopdateringer downloades.

I løbet af foråret, vil Devialet også omfatte trådløst netværk, således at asynkron streaming (op til 24-bit/192 kHz) bliver muligt. Den trådløse option er gratis for dem som allerede har købt Devialet.

I alt 10 indgange til digitale og analoge tilslutninger, herunder optisk, RCA, XLR og HDMI. Disse indgange kan konfigureres - for eksempel, kan du lave et digitalt input om til analogt, eller lave en indgang om til en udgang.



Pålidelighed er et centralt punkt. D-Premier er skabt af 2.500 komponenter, alle monteret på et printkort uden en eneste loddet ledning. Der ydes fem års garanti.

Prisen for Devialet D-Premier er DKK 98.000,-

 

THE LARS Type 2

THE LARS Type 2 er en 36 watt rørforstærker (monotrin) opbygget af de bedste komponenter på markedet. Håndlavede 300B-XLS rør, skræddersyede transformere giver maksimal dynamik, foliekondensatorer minimerer energitabet og en unik ledningsføring for den bedst mulige lydkvalitet. Hver detalje og aspekt af THE LARS Type 2 er designet til at gengive musikken som den blev optaget i studiet eller opført live.

Udvikler Lars Engstrøm fortæller "Vores mål var at skabe den bedst mulige musikoplevelse. THE LARS Type 2 har en utrolig ren lyd. Du bliver aldrig træt af at lytte."



Træ- og glasdetaljerne på ydersiden er designet med samme filosofi. Designer Timo Engström arbejder med klassiske materialer og stræber efter at forene form og funktion.

Timo Engström udtaler "Vi ønskede at den fantastiske lydkvalitet skulle indrammes af en lige så elegant form. THE LARS Type 2 er som et smukt musikinstrument, et instrument til gengivelse af musik."



Monoblokkene er store, en halv meter høje og vejer 30 kg stykket. Der ydes syv års garanti.

Prisen for THE LARS Type 2 er DKK 420.000,- pr. sæt.

Om CPH Lifestyle


Udstillingen afholdes i tapperihal TAP1 på Carlsberg (Ny Carlsbergvej 91) i tidsrummet: Fredag den 25/2 fra 13-20, lørdag den 26/2 fra 11-18 og søndag den 27/2 fra 11-18. High-Performance Audio ligger inde med nogle få fribiletter, som kan rekvireres efte først til mølle princippet (normalpris kr. 120,-).

Om High-Performance Audio

High-Performance Audio blev grundlagt i 2005 med udgangspunkt i passionen for musik. Lige fra den spæde begyndelse har det været ønsket at repræsentere udvalgte produkter med fokus på musikgengivelsen. Målsætningen er at tilbyde produkter og løsninger, som kan tilfredsstille den kræsne lytter med en musikoplevelse af de sjældne.
High-Performance Audio repræsenterer Audio Research, Dartzeel, Devialet, Engström & Engström, Finite-Elemente, Hannl, Isotek, Krell, Magico, Montana, Nordost, Penaudio, Plinius Audio, PurePower, Quantum, Scheu Analog, Simaudio MOON, Sonus Faber, Tellurium Q, Trichord Research og Wilson Audio.
High-Performance Audio holder til i Bagsværd, blot få hundrede meter fra S-togsstationen samt nær Hillerød og Helsingør motorvejene. Kun et kvarters kørsel fra rådhuspladsen.

For yderligere information, kontakt:
High-Performance Audio
Laurentsvej 35, 1. sal (baghuset)
2880 Bagsværd
Telefon 28 90 54 54
Web: www.high-performance.dk
Mail: [email protected]

  Link til nyhedskommentar:  http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=5765



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: