Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

B&O 4-103 på hotel

Bang & Olufsen pryder verdens dyreste hotelsuite

Hotel President Wilson i Schweiz har fundet en ny måde at kommunikere med deres gæster på: Sensiq-løsningen fra Quadriga komplementeres af Bang & Olufsens fjernsyn og giver gæsterne den ultimative oplevelse.

Hotellets Royal Penthouse-suite på 1.680 m2 koster 75.000 schweizerfranc (58.000 euro) pr. overnatning, og her kan gæsterne få en enestående underholdningsoplevelse. Det er ét af kun tre hoteller i verden udstyret med BeoVision 4-103 fra Bang & Olufsen – et af verdens største fjernsyn, der måler 103" og skaber en uforlignelig biografoplevelse, både hvad angår lyd og billede. Hotellet valgte Quadrigas Sensiq-kommunikationsportal som supplement til den avancerede AV-teknologi. Begge virksomheder har arbejdet tæt sammen med hotellet for at give gæsterne en ekstra god oplevelse og styrke Hotel President Wilsons luksusprofil.

Det overdådige Hotel President Wilson ligger ved bredden af Genevesøen, og fra hotellet er der en spektakulær, panoramisk udsigt over søen og det berømte springvand Jet d'Eau. Denne luksusbygning er blevet komplet renoveret og betragtes som et af Geneves mest moderne hoteller. Suiten optager hele 8. etage på Hotel President Wilson, og den rummer et fitnessområde, en jacuzzi med udsigt til Mont Blanc, 12 soveværelser, 12 badeværelser, en lounge på 250 m2, et Steinway-flygel og en privat terrasse.

Som en del af denne renovering er alle 180 værelser og 48 suiter i hotellet udstyret med dedikeret AV-teknologi fra Bang & Olufsen for at give alle hotellets gæster en oplevelse i særklasse. BeoVision 4-103 fjernsynet i Royal Penthouse-suiten er monteret på en stand, der er udformet således, at skærmen kan hæves ved tryk på en enkelt knap. Samtidig kommer det dedikerede højttalersystem BeoLab 10 frem under skærmen og sørger for en perfekt lyd. Skærmen kan også vippes frem for at sikre den bedste synsvinkel.

For at understøtte hotellets mål om at give gæsterne den ultimative oplevelse har Quadriga arbejdet sammen med Hotel President Wilson om at skræddersy Sensiq, så det unikke brand fremhæves, samtidig med at hotellets eget specifikke indhold integreres. Dermed kan diverse tjenester og faciliteter markedsføres direkte via fjernsynet til gæsterne på hotelværelserne. Det omfatter information fra restauranterne Bayview og Arabesque, hotellets udbud af hyggelige barer og lounger samt de fantastiske spa- og wellnessfaciliteter. Ud over en beskrivelse af hotellets muligheder kan gæsterne også få oplysninger om, hvordan de får mest muligt ud af deres ophold i Geneve.



Hotel President Wilsons ejer og formand for bestyrelsen, Charles Tamman, forklarer: – Som et led i min fortsatte stræben efter det bedste af det bedste har vi for nylig færdiggjort en ombygning af hotellet til mange millioner euro. Vores arbejde med Quadriga og Bang & Olufsen har utvivlsomt været med til at gøre Hotel President Wilson til et enestående sted, og hvert besøg er derfor en uforglemmelig oplevelse. Det er et af de fineste og mest avancerede hoteller i Geneve.

– Hotel President Wilson er eksklusivt, storslået og luksuriøst, og det var afgørende, at der blev valgt en værelsesbaseret kommunikationsløsning, der afspejler dette image, forklarer Marc Budie, der leder den tekniske afdeling hos Quadriga. – Med installationen af den stærke kommunikationsplatform Sensiq har Quadriga udvidet sit succesfulde samarbejde med hotellet. Det giver Hotel President Wilson mulighed for at skabe sin egen, unikke informations- og underholdningsportal for gæsterne via fjernsynet i hvert værelse. Sensiq sørger for, at hotellet kan tilbyde en fantastisk oplevelse, der er helt i tråd med det eksklusive brands image, samtidig med at gæsterne får alle de oplysninger, de kan have brug for under opholdet.
 
Flemming Nielsen, Managing Director hos Bang & Olufsen Enterprise, kommenterer: – Hotel President Wilsons stræben efter det bedste af det bedste passer perfekt sammen med Bang & Olufsens grundlæggende værdier, og sammen kan vi skabe en uforglemmelig oplevelse for gæsterne. Vi er stolte over, at Hotel President Wilson endnu en gang har valgt Bang & Olufsen som deres AV-partner. De tilpassede AV-løsninger er installeret i samtlige af hotellets 228 værelser, og løsningen i Royal Penthouse-suiten er et enestående eksempel på, hvordan vores produkter passer perfekt til rummet og leverer imponerende billed- og lydoplevelser. BeoVision 4-103 vil utvivlsomt skabe en enestående oplevelse og give en ekstra dimension til begrebet "roomservice" – selv, når det er slukket.



For yderligere information, kontakt venligst:
Bang & Olufsen
Tlf.:    +45 96 84 51 00
Fax:    +45 96 84 50 33
web: www.bang-olufsen.com










Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen – to unge, innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj kvalitet. Siden da er brandet blevet et ikon for kvalitet og design i kraft af en lang tradition for godt håndværk kombineret med højteknologisk forskning og udvikling.

Bang & Olufsen er stadig førende inden for teknologi til hjemmet, men har i de senere år desuden brugt sin omfattende erfaring med integrerede AV-løsninger på andre områder, såsom i hotelbranchen og bilindustrien. Det aktuelle produktsortiment er derfor indbegrebet af optimale medieoplevelser – til hjemmet, til bilen og på farten.
Du kan læse mere om Bang & Olufsen på www.bang-olufsen.com.

I de senere år er Bang & Olufsen for alvor blevet det foretrukne brand blandt nogle af verdens bedste entreprenører, indretningsarkitekter og hoteller. Gennem deres samarbejde med Bang & Olufsen Enterprise indgår disse brancheledere et partnerskab med en velrenommeret global leder inden for integrerede AV-løsninger, der skaber unik værdi og differentiering i eksklusive indretningsmiljøer i kraft af deres emotionelle appel og fantastiske performance. Læs mere på www.bang-olufsen.com/hotels


Om Hotel President Wilson

Hotellet åbnede i 1963, og Tamman-familien købte Hotel President Wilson fra Swissair og Nestlé i 1989. I 1996 blev hotellet genåbnet som det nye Hotel President Wilson efter en investering på 190 millioner schweizerfranc. Siden 2000 har hotellet været at finde i luksuskategorien hos Starwood Hotels and Resorts, og det er ejer og bestyrelsesformand Charles Tamman, der har været drivkraften bag hotellets succes. Hotel President Wilson har foretaget en renovering på 26 millioner euro af vestibulen, fællesområderne og gæsteværelserne. Renoveringen startede i efteråret 2007 og har givet det ikoniske Hotel President Wilson en ny og moderne stil, mens bygningens unikke charme pga. beliggenheden er bevaret. Det nye design blev skabt af det anerkendte schweiziske arkitektfirma Atelier d'Archtecture 3BM3, og inspirationen var Hotel President Wilsons storslåede beliggenhed ved Genevesøen. – Hotel President Wilson har i årevis tiltrukket prominente gæster fra hele verden, og den fantastiske beliggenhed, upåklagelige service og det gennemrenoverede interiør giver gæsterne en enestående og ekstraordinær oplevelse, fortæller ejer og bestyrelsesformand Charles Tamman.

Se yderligere oplysninger om Hotel President Wilson på www.hotelpwilson.com


Om Quadriga
Quadriga samarbejder med verdens førende hoteller om at udvikle deres brand, så de kan differentiere sig fra konkurrenterne. Virksomheden fremstiller en samlet kommunikationsløsning til hoteller, der omfatter integreret internet-, netværks- og IPTV-teknologier. Quadriga har specialiseret sig i at skabe løsninger til kommunikation med hotellets gæster. Løsningerne leveres gennem hotellets fjernsyn og gæsternes bærbare computere, så der åbnes op for en verden af information.

Hotellerne får mulighed for at kommunikere med gæsterne og markedsføre deres tjenester og faciliteter, og dermed kan Quadriga hjælpe med at skabe merværdi.

Firmaet leverer løsninger, der udvikles i takt med de hastigt skiftende teknologiske behov, som hotellet og gæsterne har. Quadriga har specialiseret sig i integration af diverse digitale teknologier samt internet- og netværksteknologier og kan supportere eksisterende netværksinfrastrukturer, så der kan opnås et højt effektivitetsniveau i forhold til hotelkunderne.

Med 25 års erfaring og levering af tjenester til 350.000 værelser er Quadriga en pålidelig samarbejdspartner for verdens førende hotelkæder, herunder InterContinental Hotels Group, Accor, Starwood Hotels & Resorts, Marriott International og Hilton.

Få yderligere oplysninger om firmaet på www.quadriga.com
 

 

 

Link til nyhedskomemntar:  http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=5770



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: