Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

NAD nu med 40

HD ready tv, 3 tunere inkl. DVB-T Tuner, lækkert design - Kan man ønske sig meget mere?

De danskproducerede LCD-modeller fra NAD har i flere år sat standarden for, hvor lækkert et fladskærms-tv kan laves, og denne forrygende 40”-version hæver niveauet til nye højder. Med DV102HD2 får du ikke blot et storskærms-tv, du får også tidløst, industrielt design i verdensklasse. Intet er sparet for at give dig det absolut bedste inden for materialer, teknologi og oplevelser. Og med HDMI-tilslutning kan du nyde dagens bedste digitale signaloverførsel til og fra dit anlæg med et absolut minimum af kabler. NAD kan uden at blinke tage kampen op med markedets allerdyreste alternativer, og når du sammenligner med disse, opdager du hurtigt, hvor utrolig meget reel valuta, du får for pengene, når der står NAD på fronten. Hvis billedoplevelser, design, kvalitet og ejerglæde er væsentlige elementer i din livsstil, er DV102HD2 et fremragende valg. Dette elegante elektroniske møbel vil blive et naturligt centrum i dit hjem, både nu og i mange år fremover. Glas og aluminium i stedet for plastic Chassiset i DV102HD2 er opbygget i anodiseret aluminium uden ét stykke plastic. Det giver en smuk og eksklusiv overflade, som samtidig er robust over for smuds og ridser. Gengivelse af sort er en generel svaghed ved LCD-tv, men NAD’s unikke og kostbare skærm af optisk glas foran LCD-panelet gør DV102HD2 helt overlegen på dette punkt. Kontrastforholdet kommer op på fornemme 1500:1, og samtidig reducerer skærmen reflekser fra udefra kommende lys og lyskilder i rummet til bare 0,3% - en reduktion af reflekteringen med 25 gange! Du kan derfor fint se tv midt på dagen, selvom solen skinner ind i stuen. Kontrastskærmen giver også sit væsentlige bidrag til tv’ets eksklusive look, og den er mindre sart og langt nemmere at rengøre end et ”nøgent” LCD-panel. Den lækre og elegante medfølgende fjernbetjening i aluminium er programmérbar, så den også kan styre din dvd-afspiller og dit anlæg. Det giver luft på sofabordet. Klar til fremtidens digitale tv I løbet af få år vil højopløste billedkilder være en realitet i din dagligdag. Allerede nu sender enkelte spilkonsoller og satellit-kanaler i det nye format, så du kan tyvstarte på fremtidens fantastiske forbedringer. Med sin opløsning på 1366 x 768 er DV102HD2 helt klar til at tage udfordringen op. Den indbyggede digitale DVB-T tuner gør dig klar til morgendagens digitale transmissioner fra DR og TV2. Nogle steder i landet er disse signaler allerede i luften på forsøgsbasis, og senest i 2006 forventes systemet at være kørende på landsbasis. Med DVB-T tuner indbygget fra start slipper du for at investere i en separat tunerbox for at modtage de digitale tv-signaler. Det sparer plads og kabler. Vær opmærksom på, at DVB-T tuneren kun understøtter ”Free-to-Air”-transmissioner. For at modtage digitalt Pay-TV, skal du bruge en tunerbox med betalings/CI-interface. Ud over den digitale tuner har DV102HD2 også hele to analoge tunere - i alt tre indbyggede tunere! Denne overdådige bestykning giver dig ægte PiP (Picture-in-Picture), hvor du frit kan have flere billedkilder på skærmen samtidig - uanset om signalerne kommer fra tv-stationer, dvd-afspiller eller andet. Faktisk kan du have helt op til 12 vinduer på skærmen samtidig, og du kan selvfølgelig også se tekst-tv, imens du følger med på billedsiden. High-end billedbehandling fra Pixelworks Den gennemførte 10-bit signalbehandling i DV102HD2 øger antallet af farvenuancer fra millioner til milliarder. Både videoprocessor og scaler kommer fra amerikanske Pixelworks og er i absolut high-end klasse. Disse to kostbare komponenter har en stor del af æren for den suveræne billedkvalitet - sammen med det lynhurtige LCD-panel, der har en responstid på kun 8 ms. Videoprocessoren tager sig af billedoptimering, OSD (menu på skærm), PiP og billedets opdateringshastighed. En lang række avancerede billedforbedrings-kredsløb (de-interlacing, 3-D støjreduktion, PixelBoost, FTC (optimering af hudtoner), sort-hvid kontrastoptimering, Gamma m.m.) arbejder sammen om at give dig det bedst mulige billede. Scaleren omformer almindelige billedsignaler (fra f.eks. tuner) til højopløst progressiv scan, før de vises på skærmen. Med den ekstremt høje kvalitet i hele signalbehandlings-kæden kan du være sikker på at få det bedst mulige billede fra enhver signalkilde. Specifikationer: * CD-teknik * 40-tommer 16:9 widescreen * Kabinet i aluminium/glas * Opløsning: 1366x768 (HD-ready) * Grade A LCD-panel * Kontrast: 1500:1 * Lysrefleksion: 0,3% * Responstid: 8 ms * 10-bit billedbehandling * Over 1 milliard farver * 3 indbyggede tv-tunere inkl. DVB-T tuner (ikke til digitalt Pay-TV) * PiP (Picture-in-Picture), PAT, POP, PBP * 4000 siders tekst-tv hukommelse * 99 stationsforvalg * Hurtig kanalskift * Dansk skærmmenu * Ur med tænd/sluk-funktion * Analoge billedindgange: 2 x SCART/RGB, 2 x komponent, S-video og komposit * Digitale billedindgange: HDMI, DVI (HDCP-godkendt), VGA * Kortlæser til bl.a. SD- og Compact Flash hukommelseskort * Kompatibel med 480i/576i/720i over HDMI * DVB-T in/out (inkl. optisk output for audio) * Tilslutning for hovedtelefon * Indbyggede højkvalitets stereohøjttalere fra DALI (2x5” + 2x1”) * Udgangseffekt: 2 x 20 watt RMS * Lysføler med Autobright-funktion * Kompatibel med B&O fjernbetjening * IR-repeater out * Medfølgende udstyr: programmérbar fjernbetjening i aluminium (DV1) med software og USB for udvidet programmering, bordstander * Energiforbrug: 190 watt * Energiforbrug, stand-by: 1,8 watt * Mål: 106 x 74 x 8 cm (BxHxD) * Vægt: 32 kg * Farver: Sølv, Antracit Mere info: www.hifiklubben.dk

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: