Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Samsung bygger gennemsigtige LCD-skærme

Samsung er begyndt at masseproducere 22-tommers gennemsigtige LCD-paneler. Disse glasklare LCD-paneler forventes at bruge 90% mindre elektricitet sammenlignet med almindelige LCD-paneler.

Samsung vil tilbyde de nye gennemsigtige LCD-paneler i sort/hvid-versioner og farve-versioner. Kontrasten kommer til at ligge på 500:1 og de vil have en opløsning på 1650x1050. De vil være kompatible med både HDMI og USB. 
Almindelige LCD-paneler har en gennemsigtighed på 5%, mens de nye fra Samsung vil ligge på henholdsvis 15% for farve og 20% for sort/hvid. Panelerne udnytter det omgivende lys som eksempelvis sollyset. På den måde opnår panelet at bruge 90% mindre energi end normale LCD-paneler. 

Samsung satser på at skærmen kan bruges til reklameformål i butiksruder, skilte eller til events. Derudover kan skoler muligvis bruge det nye panel i forbindelse med at vise information mere tydeligt. 

For yderligere information:
www.samsung.com/dk/


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: