Onkyo stereo forstærker med DNLA
Af: Nerds.dk - 9/4-2011
Onkyo kommer nu med deres første stereoforstærker med DNLA netværks-kompatibilitet
Onkyo har præsenteret to nye stereorecievere og en ny CD-afspiller i den mere rimelige ende af prisskalaen. De to forstærkere hedder henholdsvis TX-8050 og TX-8030. Begge forstærkere er diskret opbyggede og har kredsløb specielt designede til disse forstærkere. Onkyo siger, at de leverer 130 watt, hvilke er målt ved 6 ohm, 1 kanal dreven og 1% forvrængning. Forstærkerne har Onkyos WRAT system, som skulle reducere forvrængning og give en mere præcis forstærkning af signalet.
TX8050 har desuden DLNA-funktionalitet, så man kan streame lydfiler på computeren eller via internettet. Derudover er der de gængse opstiske og coaxiale inputs, og det efterhånden uundværlige USB-input. Og ligesom på visse af Onkyos surroundforstærkere, kan man downloade en applikation til sin iPod/iPad, som giver dig mulighed for at fjernkontrollere Onkyo forstærkerne med denne.
Onkyos nye CD-afspiller er døbt C-7030 og har blandt andet høj-præcisions clock for at reducere jitter og et 1.6 mm tykt chassis for at minimere lydforværrende vibrationer.
For mere information:
Importør:
MatrixMedia
Gladsaxevej 376, sal
2860 Søborg
Forhandler:
AV-connection
Kærvej 71 B
6400 Sønderborg
Tlf: 74 42 10 78