Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Ny stereo-buffer fra Dupont-Mantra Audio

Dupont Audio og Mantra Sound har indledt samarbejde og præsenterer en diskret stereo-buffer til at placere mellem pre- og effektforstærker.

Samarbejdet mellem danske Mantra Sound og ligeledes danske Dupont Audio resulterer i første omgang i en lille stereobuffer ved navn LB-1. Mantra Sound kommer til at stå for kredsløb , mens Dupont Audio vil stå for printudlægning, det mekaniske design og dokumentation. Deres nye buffer er bygget op omkring to mono MS5-buffere fra Mantra Sound og er uden kondensatorer i signalvejen. Kun DC-servokredsløbet bruger operationsforstærkere. 

Bufferen er en mindre sag på 212x65x38mm, og kan dermed nemt skjules bag hylder, reoler eller komponenter. Dupont-Mantra Audio oplyser at den kommer til at koste 3750,- kr. 

Hele ideen med en buffer er, at impedansen mellem komponenter skal tilpasses hinanden. LB-1 bufferen er specielt velegnet til brug, hvor signalkilden har en høj udgangsimpedans og modtagerdelen (f.eks. effektforstærkeren) har en lav indgangsimpedans. Indgangsimpedansen er på 47 KOhm, mens udgangsimpedansen kun er på 75 Ohm. Hvis ens komponenter lider af netop dette, presses signalkildens udgangstrin til at arbejde udenfor dets specificerede arbejdsområde, hvilket resulterer i manglende headroom og dårligere soundstage.

Dupont-Mantra Audio siger at LB-1 også er ganske habel til at forhindre den elektromagnetiske støj fra omgivende apparater. Den nærmere tekniske forklaring på dette kan findes på deres hjemmeside. 

Dupont-Mantra Audios produkter kan i starten kun købes over nettet .

For yderligere information:
Dupont-Mantra Audio
[email protected]
www.dupontmantra.com


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: