Dynaudio nyheder til HIGH END i München
Af: Nerds.dk - 27/4-2011
Dynaudio præsenterer spændende nyheder på HIGH END messen i München. En helt ny Focus II-serie og en opgradering af Confidence-modellerne er der at glæder sig til.
HIGH END messen i München betyder nyheder fra Dynaudio. I rum D104 (Atrium 3) og rum E211 (Atrium 4) vil Dynaudio nemlig præsentere og demonstrere deres nye Focus II-serie.
For seks år siden debuterede de nuværende Focus-modeller samme sted, og blev rygradden på Dynaudios modelprogram. Den nye Focus II er blevet forbedret dramatisk med eksempelvis nye bas- og mellemtoneenheder, forandret form med en mere moderne styling, forbedret kabinetkonstruktion, nye fintunede delefiltre og ikke mindst en helt ny gulvhøjttaler.
Hvad der også er nyt i Focus-serierne, er en ekstra kabinetfinish af ægte valnøddetræ. Deruodver fås almindelig hvid eller sort pianolak, som alle modellerne kan fås i uden merpris. I alt vil der være seks forskellige finishes at vælge imellem for den nye Focus II-ejer. Alle fem nye Focus-modeller vil blive fremvist i München til HIGH END 2011
I rum D104 (Atrium 3) og hos NAD i rum C122 (Atrium 3), fremviser Dynaudio deres anden spændende nyhed; nemlig deres Confidence Signature. Alle fire Confidence-modeller vil være tilgængelige som opgraderede "Signature"-modeller. Disse opgraderede modeller vil have ægte træ-finer med en klar pianolak i enten "Mocca" eller "Bordeaux" farve.
Af yderligere ændringer fra den tidligere Confidence-serie kan nævnes en satin-sort frontbaffel, "Precision Coating" for dens Esotar2 softdome-diskant og en aluminiumsbagplade signeret af Dynaudios medstifter og ejer, Wilfried Ehrenholz. Hver eneste Confidence Signature vil komme med en udvidet 10 års begrænset garanti.
Sidst, men ikke mindst, vil Dynaudio i samarbejde med Volkswagen fremvise den nye Pheaton limousine frem, som er udstyret med et 1000 watts 12 kanals "Temptation" lydsystem fra Dynaudio.
For yderligere information:
Dynaudio
Sverigesvej 15
8660 Skanderborg
TLF: 86 52 34 11
Web: www.dynaudio.dk