Harman/Kardon BDS 5
Af: Nerds.dk - 28/4-2011
Harman/Kardon samler nu alt godt i en kasse, med BDS 5, der kombinerer surroundreciever og Blu-ray afspiller.
Harman/Kardon præsenterer nu et nyt all-in-one produkt ved navn BDS 5. Denne Harman/Kardon "Blu-ray afspiller-FM-radio-surroundforstærker", er udført i et lækkert og elegant, kompakt design, men efter sigende uden at gå på kompromis med lydkvaliteten.
BDS 5's kompakte design skal ikke snyde nogen. Både lydkvalitet og brugervenlighed skulle være i top. Som det bankende hjerte i BDS 5, er naturligvis forstærkeren. Denne er en nyudviklet digital forstærker, der leverer 65 watt i alle kanaler samtidig, belastet ved 6 ohm og i hele frekvensspektret. Den hårde belastning under målingen gør, at BDS 5 er langt kraftigere, end watt-antallet alene giver udtryk for. Med de store kraftreserver, er der mulighed for at få masser af power på hjemmebioen, da BDS 5 også understøtter Dolby True HD og DTS Master Audio.
Den indbyggede Blu-ray afspiller sluger desuden alle andre gængse formater lystigt, og fordi det er en profile 2.0, kan man koble BDS 5 til internettet og se ekstramateriale via BD-live. Via USB-indgangen på fronten, er der også mulighed for at afspille film eller musik fra en USB-stick.
Harman/Kardon lægger vægt på, at BDS 5 skal være så brugervenlig som muligt. Via en praktisk "setup wizard", kan man meget hurtigt indstille manusprog, skærmopløsning og skærmformat. Derudover kan man indtaste distancen mellem højttalere og lytteposition med en fods nøjagtighed, og hvorvidt højttalerne er vægophængt eller fritstående. Dermed kan lyden optimeres i forhold til omgivelserne.
BDS 5 er desuden kompatibel med iPod/iPhone docken "The Bridge 3" fra Harman/Kardon så man hurtigt og nemt kan få lyden fra sit transportable Apple produkt ud af BDS 5. Dermed kan man styre sin iPod/iPhone via BDS 5 og se informationer fra dem i BDS 5's display.
BDS 5 står til 6.999,- kr, mens BDS 2 går for 5.999,- kr. BDS 2 er grundlæggende identisk med BDS 5, men er en stereoversion af BDS 5. The Bridge står til 799,- kr.
For yderligere information:
Lydspecialisten
Nørregade 19-21
9000 Aalborg
Tlf.: 9816 1410