Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Acoustic Energy Neo 4

Neo 4 er en ny og billig topmodel i Acoustic Energys Neo-serie, der kombinerer billig pris med stor og dynamisk lyd.

Britiske Acoustic Energy  har lige lanceret deres Neo 4, som er toppen af poppen i deres billige Neo-serie. De siger, at Neo 4 er resultatet af stor efterspørgsel efter et endnu mere potent gulvhøjttalerdesign. Neo 4 er trippelportet konstruktion, med et 70 liters kabinet med Acoustic Energys 38 mm brede dual ringradiatordiskant og deres 5.25 tommer aluminiumlegerede mellemtone. Bassen er håndteret af af to 6.5-tommers enheder, der altså også har Acoustic Energys letvægts aluminiumslegering, som alt i alt gør det til en tre-vejs konstruktion.


For at kunne håndtere vildskaben, er Neo-kabinettet yderligere forbedret, med en frontbaffel konstrueret ud af 32 mm tyk MDF. Højttaleren er ikke nogen lille sag med sine 1.2 meters højde, og skulle efter sigende have en flot følsomhed på 91 dB/watt og være meget frekvensliniær fra 28 Hz til 40 KHz. 

Med Acoustic energys Neo 4 højttaler, har de forsøgt at lave en stor højttaler, som vil kunne håndtere dynamisk og kraftig musik, men til en overkommelig pris. Det tunge kabinet med den tykke frontbaffel var nødvendig for at sikre en god basrespons i de lave frekvenser. 

Når det kommer til delefiltret, følger Neo 4 resten af serien ved at bruge polyprolen kondensatorer, mens en forbedret long-throw ophængning og en magnet med højere styrke skal give en fastere og mere præcis bas. Kosmetisk byder Neo 4 på pæne rundede kanter og et skjult magnetisk system til at montere fronstoffet. 

Resten af Neo-serien består af Neo 3, som er en 2.5-vejs gulvhøjttalere, Neo 1, der er en kompakt 2-vejs standerhøjttalere og Neo Subwoofer. Til 699 britiske pund stykket er det ikke en voldsomt dyr højttaler, men den kan være svær at få fat i alligevel. Den forhandles nemlig ikke i Danmark eller Tyskland, men kan fåes den i Sverige, hvor Audioactive står for distribution. Agder Lyd i Norge er et andet alternativ. 

For yderligere information:
Audioactive
Smedjegatan 29
25246 Vaxjo
Tel: +46 470 469 90
Fax: +46 470 469 93
Email: hans.karlsson.audioactive.se
Website: www.audioactive.se


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: