Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

SIM2 CRYSTAL 35 projektor

Den italienske projektor-producent SIM2, lancerer nu deres nye CRYSTAL 35, som måske ikke ligefrem er billig, men skulle give både design og værdi for pengene.

Den italienske producent af projektorer, SIM2, har netop annonceret lanceringen af deres sidste skud på stammen  i form af deres CRYSTAL 35 projektor der bliver både flot og til at betale. At den bliver flot, siger vel næsten sig selv, hvis man tænker på normalt italiensk design, men billig kan man næsten ikke kalde den, til en pris på 4499,- britiske pund, eller over 38.000,- kr. For de penge, får man da et kabinet lavet af glas, der kan fåes i enten sort eller hvid. 


SIM2 siger, at den bedste feature ved denne projektor, er dens fleksibilitet og evne til at kunne passe ind i en bred vifte af installationsmiljøer. Dens 280 watts pære har 2000 påståede Lumen og en kontrast på 30.000:1, så den derfor kan bruges i rum, hvor det ikke er muligt at kontrollere lyset 100%. De anbefaler Black Diamond II lærreder fra Screen Innovations som en god partner til CRYSTAL 35. 

Det påståede rækkeviddeforhold ligger på 1.62 - 2.43:1, hvilket skulle gøre den i stand til at passe ind i hovedparten af installationer. Desuden har den alle de features, man forventer af en normal moderne projektor, som eksempelvis 1920 x 1080 opløsning, kompatibilitet med alle video-standarder og RS232-kontrol. 

For yderligere information:
MEDLYD - BIGTURE
Hundborgvej 139
Thisted 7700
Tel: +45-7025 3009
www.bigture.eu
[email protected]


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: