Panasonic Blu-Ray optagere
Af: Nerds.dk - 8/5-2011
Panasonic sender snart to nye Blu-Ray optagere på gaden, som kan prale af dobbelte tunere og 2D til 3D konvertering.
Panasonic lancerer nu snart to nye 3D kompatible DIGA Blu-Ray optagere. Navnene bliver DMR-BWT800 og DMR-BWT700, og det vil begge have indbygget dobbelte tunere, der betyder at man kan optage to programmer på samme tid.
Begge modeller kommer også til at blive udstyret med 2D til 3D konvertering, som kan konvertere en 2D Blu-Ray eller DVD til 3D. Dette gælder også optagede TV-programmer i 2D, som kan konverteres til 3D på harddisk-drevet.
Begge modeller kan desuden optage på en dual-layer Blu-Ray disc, og har et SD hukommelseskort-indstik, der gør det muligt at afspille AVCHD lige så vel som stilbilleder fra et HD videokamera eller et normalt digitalkamera. Både DMR-BWT800 og DMR-BWT700 har en HD Archiving funktion, som gør det muligt at gemme HD-billeder fra et SD-hukommelseskort i de, indbyggede harddisk eller på en skrivbar Blu-Ray disc.
Som med alle af Panasonics 2011 Blu-Ray afspillere, vil begge de nye modeller have den nye "PHL Chroma Processor Plus", som forsøger at rekonstruere den fulde 4:4:4 information fra 8 bit-kilden.
I disse dage er det naturligvis nødvendigt for et nyt apparat fra AV-industrien at have netværksmuligheder, og her fejler Panasonic ikke, da begge Blu-Ray optagere er udstyret med DLNA-funktionalitet. Via DLNA kan optagede programmer, AVCHD og JPEG-filer på harddisken ses i forskellige rum. Begge modeller er forberedt til WiFi, hvormed man eksempelvis kan oprette forbindelse til Skype.
DMR-BWT700 og DMR-BWT800 er begge også kompatible med Panasonics nye iPhone fjernbetjenings-applikation, som inkluderer endnu flere features for maskinerne.
Produktpris og endelig lanceringsdato er endnu ukendt.
For yderligere information:
Panasonic Danmark
Produktionsvej 26
2600 Glostrup
Tlf.: 43 20 08 00