Lynx Hilo Reference DAC/ADC
Af: Nerds.dk - 15/5-2011
Hilo Reference er navnet på en ny profeesionel DAC/ADC, somi den grad gør det muligt at lege med settings.
Amerikanske Lynx Studio lancerer nu kombineret AD- og DA-konverter med indbygget hovedtelefonsforstærker. Hilo Reference, som den kommer til at hedde, indeholder helt nydesignede analoge trin og biliniær topologi, og er endda den første professionelle konverter med et 480 x 272 LCD touchscreen til valg af funktioner og overblik over valgte settings.
Alt hvad der hedder kontroller og signal routing kan opsættes med nemme menuer. Opsætningssiden viser to stereoindgangs-metre og tre stereoudgangs-metre. Andre displaytyper kan vise to valgfrie metre og endda analoge VU-metre, hvis man er nostalgisk. I fremtiden kan man downloade andre skærmvarianter med forskellige metre til diagnosticering og for at sætte et personligt præg.
Den interne 32-kanals mikser giver mulighed for hver eneste indgang kan blive omlagt til at føre til hvilken udgang, det skulle være. Udover standard 110-230 volt AC strømforsyning, kan Hilo Reference forsynes med 9 til 18 volts DC-spænding, så man eksempelvis kan køre den via batterier eller strømudtaget i bilen.
Priserne i Danmark er desværre stadig ukendte.
For yderligere information:
Benum Nordic A/S
Meterbuen 18
Skovlunde DK-2740, Denmark
Tlf: 4451 8900