Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Stort opsving i salg af iPod-docks

Salget af iPod-docks er i dén grad gået i vejret i 2010, og selv konkurrenter begynder at reklamere med at være kompatibel til iPods.

BFE, eller Branchen Forbruger Elektronik, har nogle af de mest omfattende og præcise statistikker over danskerne og deres forbrugerelektronikkøb og -vaner. En ny statistik, publiceret af netop BFE, viser, at der er virkelig meget fart på salget af dockingstationer. I 2010 blev der således solgt hele 150.000 af dem til en gennemsnitspris på 1000,- kr. Også derfor har BFE valgt at oprette en seperat kategori for iPod-dockingstationer i deres årlige salgsopgørelse. 


Baggrunden for de mange modeller og de mange solgte dockingstationer, både selvstændige og integreret i musikanlæg, er ifølge BFE, at Apples iPod er den mest populære mp3-afspiller med en solid andel på 60% af markedet og de 440.000 solgte afspillere.

BFE mener at det er bemærkelsesværdigt, at så mange producenter tilbyder iPod-dockingstationer, og dermed også anpriser en komkurrents produkter ved at reklamere med, at egne produkter understøtter en konkurrents produkter. 


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: