Samsung ændrer metode til 3D-visning
Af: Nerds.dk - 22/5-2011
I samarbejde med RealD har Samsung arbejdet sig frem til næste skridt i 3D-udviklingen i form af en krydsning mellem aktiv og passiv teknologi.
Samsung overrasker ved at annoncere, at de vil til at bruge en anden metode til at frembringe 3D-billeder. RealD, hvis 3D-briller bliver brugt i mange biografer, og Samsung har sammen annonceret, at RealD?s 3D-briller vil blive brugt sammen med den nye displayteknologi, som sammen sætter sig et eller andet sted mellem aktiv og passiv teknologi.
Teknologien vil bevirke, at der ikke er nogen halv-opløsningsbilleder som set i nuværende passive systemer, og panelerne forventes at udkomme til PC-monitorer mellem 23 og 27 tommer i starten af 2012 og for tv?er i 55 tommer-størrelsen en rum tid senere. Flere panelstørrelser og priser vil først blive annonceret på et senere tidspunkt.
RealD siger, at disse nye displays repræsenterer det næste skridt indenfor 3D home entertainment. Full HD er nøglen til at kunne opleve 3D-film som filmproduceren havde i tankerne, og vil sammen med komforten og praktikaliteten i RealD 3D-briller sætte en ny standard for 3D i hjemmet, påstår de.
Brillerne vil være stort set identiske med dem, der bliver brugt i biografen, men den nye displayteknologi giver fuld opløsnings 3D-billeder til begge øjne ved at adoptere active shutter teknologi på selve displayet. Så med lidt held, skulle det gerne resultere i flimmer-frie billeder og en bredere synsvinkel, så man ikke behøver at sidde direkte midtfor skærmen.
LCD-teknologien er integreret I panelet og synkroniserer aktivt mellem højre og venstre øje, så opløsningen netop bliver HD for begge øjne og ikke fordelt ud på begge. RealD påstår desuden, at displayet også er 2D-kompatibelt uden at det skulle reducere kvaliteten, når man ser 2D-billeder.
For yderligere information: