HRT iStreamer
Af: Nerds.dk - 25/5-2011
HRT bringer nu et nyt i-produkt på markedet i form af deres iStreamer med speciel kompatibilitet til Apples produkter og meget interessante specifikationer.
High Resolution Technologies, eller HRT om man vil, har lanceret en 2011-version af deres Music Steamer II+, kaldet iStreamer, og lover, at det bliver en killer, når man taler specifikationer. Det er nemlig en 400 mA USB-dreven asynkron 24 bit/96 KHz plug n' play-afspiller med et signal to noise forhold på 115 dB (DC-30 KHz) og 200 mega-ohm isolation mellem USB-inputtet og RCA-udgangene.
Hvad der gør iStreamer anderledes end HRT's normale Music Streamer II+, er kompatibiliteten med Apples produkter. Den gør det nemlig muligt at oprette forbindelse til både stereoanlægget, tv'et og internetradio. Samtidig har iSteeamer en såkaldt "host mode", der skulle eliminere interface jitter. Den lille boks måler små 14.2 x 5.8 x 2.2 cm.
Der er desværre ingen oplysninger om priser endnu.
For yderligere information:
PS Audio