Jamo A 101 HCS 5
Af: Nerds.dk - 26/5-2011
Jamo tilbyder nu folk med fladskærme ligeså tynde højttalere, og endda en meget tynd subwoofer.
Danske, men af Klipsch-gruppen ejede, Jamo, ser nu et potentiale i at til tilbyde højttalere til at matche designet på de mange fladskærme, der bliver rakt over desken. A 101 HCS 5 er et kompakt 5.1-system, hvor højttalerne kun er fem cm dybe, og kan monteres horisontalt eller vertikalt på væg eller medfølgende stander. Et kompakt surround-sæt er naturligvis ikke komplet uden en subwoofer til at varetage de nederste frekvenser, så sådan en hører naturligvis med. Alle højttalere i A 101-serien kommer med enten hvid eller sort højglansfinish.

Inden i de slanke satelitter, har Jamo placeret en nyudviklet tre-tommers enhed, og Jamo siger, at den skulle sikre klarhed og kraftig lyd over hele mellemtoneområdet, og samtidig tage sig godt af de fine detaljer i diskant-spektret. Selv subwooferen er meget slank, med små 16 cm i dybden, hvilken får een til at overveje, om man nu kunne hænge den på væggen også, eller i det mindst gemme den væk under sofaen. Subwooferen har en 200 watts "ikke-yderligere-specificeret-men-sikkert-en-art-klasse-D"-forstærker indebygget, og til at flytte luften, er der to otte-tommers enheder, en aktiv og en passiv. Jamo lover at subwooferen skulle tilbyde en performance der nemt udkonkurrerer resten af feltet i denne prisklasse.
De danske priser på A 101 HCS 5 er endnu ikke kommet ud, men sættet vil koste 299.99 britiske pund i England.
For yderligere information:
Jamo