Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Eton Soulra XL

Amerikanske Eton lancerer nu deres anden soldrevne iPod-dock. Denne gang er den større og kraftigere.

Amerikanske Eton har ikke noget imod musik på stranden, hvilket de beviser med deres anden soldrevne iPod/iPhone docking-station, der er en AC/DC-model (Nej, ikke bandet), som i forhold til den billigere model tilbyder flere kræfter, dybere bas og ikke mindst hurtigere opladning. 


Den billigere model til 200 dollars (1699,- kr i Danmark)hedder Soulra, mens dens nye storbror hedder Soulra XL og vil komme til at stå i omkring 300 dollars. Begge er bygget på en måde, så "aktive brugere" ikke vil få problemer med holdbarheden af deres soldrevne docks. 

Soulra XL har et udfoldeligt 18x25 cm monokrystal solpanel, der oplader det interne genopladelige lithium ion batteri. Docken skal at oplade i omkring fem timer i direkte sollys for at være fuldt opladet, og være klar til mere end otte timers musikafspilning. Solpanelet oplader desuden også den installerede iPod/iPhone, mens den spiller. 

Soulra XL's højttalere består af to diskanter og to basser, mens forstærkeren yder 22 watt. Ens iPhone/iPod sidder desuden godt beskyttet bag et gennemsigtigt anti-refleks cover. Danske priser er endnu ukendte. 

For yderligere information:
Intodesign
Kirkegade 150
6700 Esbjerg
Tlf: 20 97 47 21
www.intodesign.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: