Salget af hjemmebiografer i kraftig stigning
Af: Nerds.dk - 8/6-2011
Salget af hjemmebiografer steg kraftigt i 2010, selvom gennemsnitsprisen gjorde det samme. Den seperate reciever er desværre blevet mindre og mindre populær.
Hjemmebiografen er populær som aldrig før, og det er på trods af, at prisen stiger på dem. Branchen FobrugerElektronik mener at det kan hænge sammen med stigningen i antallet af solgte fladskærme, da disse som bekendt ikke har en specielt raffineret lyd, og at der kommer flere og flere programmer i HD-kvalitet, som gør at mange forbrugere gerne vil have god lyd sammen med det flotte billede.
I 2010 var der hele 90.000 som købte en hjemmebiograf, hvilket er en stigning på 10.000 i forhold til 2009. Gennemsnitsprisen på disse er dog ikke enorm med sine 2655 kroner, men dog alligevel 200 kr højere end året før. Desværre gik det ikke samme vej for det traditionelle steroanlæg, da salget droppede fra 100.000 til 85.000 i 2010.
BFE's statistik viser også, at Blu-ray er stærkt på vej frem. Salget i 2010 var slåedes fordoblet i forhold til 2009, og der blev solgt hele 100.000, hvilket muligvis er grundet, at flere og flere film bliver tilbudt i HD-kvalitet. Dog er der stadig lang vej for Blu-ray, da der er 6.8 millioner DVD-afspillere i de danske hjem, mod 600.000 Blu-ray afspillere. Helt skidt ser det ud med den gamle VHS-maskine, der ikke er blevet solgt een eneste af siden 2007.
Salget af surroundrecievere er, efter fire års konstant salg, faldet med 5000 til 25.000 i 2010 samtidig med, at prisen steg med 400 kroner til 2360 i gennemsnit.