Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Harman/Kardon 3D AVR-serie

Harman/Kardon introducerer fire nye 3D-surroundrecievere, som, udover at have den sædvanlige H/K-power, understøtter alt det nye legetøj.

Harman/Kardon har netop annonceret en ny serie af surroundrecievere bestående af AVR 1565, AVR 1650, AVR 2650 og AVR 3650. Alle har understøttelse for HDMI 1.4a og de sidste nye 3D-features. Mens AVR 1565 og AVR 1650 er budgetorienterede modeller, er AVR 2650/3650 mere rettet mod entusiasten.

De små AVR-recievere er 5.1 kanals systemer med Dolby True HD og DTS-Master Audio. AVR 1565 yder 70 watt per kanel, inkluderer FM/AM-tuner, masser af tilslutningsmuligheder til lyd og billede og tre HDMI-indgange. Dens storebror AVR 1650 er lidt mere kraftfuld med 95 watt i hver kanal. Den er desuden udstyret med The Bridge IIIP-tilslutningsmuligheder, en enkelt HDMI-indgang mere giver den fire i det hele og EzSet/EQ teknologi, som skulle gøre opsætningen nemmere. 


På det næste plan befinder sig de to topmodeller i serien, der begge kan prale af 7.1 kanals lyd, fem HDMI-indgange og kompatibilitet for internetradio og musikstreaming plus Dolby Volume, der gør det nemmere at afspille musik i flere forskellige rum. Når det kommer til muskler, vinder AVR 3650 over 2650 med 110 watt per kanal mod 90. Men hov, er AVR 2650 så ikke svagere end AVR 1650? Nope, husk at Harman/Kardon måler effekt per kanal, og så kan man jo tælle kanalerne på de to og lægge lystigt sammen. 

I USA er serien allerede tilgængelig, så med tanke på størrelsen på Harman Industries, må man forvente, at de hurtigt får sendt nogle stykker over atlanten. De danske priser kommer nok også til den tid. Indtil da er de amerikanske her:

AVR 1565 ? Price: $479
AVR 1650 ? Price: $599
AVR 2650 ? Price: $879
AVR 3650 ? Price: $1,099

For yderligere information:
Lydspecialisten
Nørregade 19-21
9000 Aalborg
Tlf.: 9816 1410
E-mail: [email protected]
Web: www.lydspecialisten.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: