Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Sony sender nu 2011 Bravia-modeller i handlen

Sony introducerer nu sin 2011-serie af 3D HDTV-modeller i Bravia-serien. Se frem til mange smarte billedoptimeringssystemer.

Sony sender netop nu deres nye HDTV Bravia-modeller på markedet, og der er tale om NX720, HX820 og XBR HX929-serierne. De nye modeller har gode muligheder for at gå på nettet eller eksempelvis benytte videokommunikation over Skype.

De seneste Bravia-modeller har også indbygget Sonys nye X-Reality og X-Reality Pro teknologier. Det interessante ved dem er, at de kan filtrere indgående videosignaler på tekstur, farve og kontrast, og tilføje de nødvendige billedeoptimeringer for at producere det bedst mulige billede. Tv'et bruger en stor database indeholdende optimale signal-mønstre udviklet ved at analysere og indeksere et enormt bibliotek af video-billeder. 


X-Reality Pro sammenligner indkomne singaler pixel for pixel for at rekonstruere tabte detaljer og vise skarpe og levende billeder. Det er en to-chips digital video processor, som optimerer og det viste materiale, og det virker især godt med lavt-opløst videomateriale eksempelvis fra internettet. 

Nyt i Sonys XBR HX929-serie er deres version af dynamisk kontrast kaldet Intelligent Peak LED Backlight, som skulle give et dybere sortniveau, mens det booster lysstyrken i lysere områder af billedet, hvilket skulle betyde en meget forbedret kontrast. Sony har også udviklet deres bevægelses kompenserings-system, nu kaldet MotionFlow XR, der skulle være kraftigt medvirkende til at reducere slør ved hurtige bevægelser, give større skarphed og et klarere billede.

Alle modellerne understøtter 3D, og spænder fra økonomiske husmandsmodeller til flagskibe. Alle benytter sig af Sonys Active Shutter-teknologi, når der skal vises 3D-materiale. Priserne i Danmark er ikke kendte endnu.

For yderligere information:
Sony Denmark
Industiparken 29, 
2750
Ballerup
www.sony.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: