Danskerne køber masser af audio-udstyr trods krise
Af: Nerds.dk - 14/6-2011
Danskerne holder sig ikke tilbage grundet krisen, men køber derimod mere og mere lyd-grej fra butikkerne, viser nye tal fra BFE.
Selvom der er blevet talt meget om "krise" i 2010, brugte dansker rent faktisk flere penge på forbrugerelektronik end året før viser statistik fra Brancen ForbrugerElektronik (BFE). Detailomsætningen landede på hele 7.3 milliarder kroner, hvilket er en fremgang på 430 millioner kroner, det var hele 3.38 millioner produkter.
I statistikken ses blandt andet, at det er kategorien audio, som langes over disken i de fleste tilfælde. Stigningen var på 150.000 styk, fra 1.1 million til 1.25 million året før. Kategorien "audio" inkluderer lydsystemer, radioer, mp3-afspillere, dockingstationer og højtalere. Den store vækst på dette område kan dog i høj grad tilskrives, at DAB-radioer og iPod-docks er nye store kategorier.