Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

JBL SK2-3300

JBL introducerer nu en ny højttaler i deres K2-serie, som via forskellige opgraderinger nu skulle være på niveau med de øvrige nye K2-modeller og Everest.

JBL lancerer nu en ny højttaler i deres eksklusive K2-serie ved navn SK2-3300. Der er primært til tale om en LCR-højttaler til brug i JBL's Synthesis high-end surround-systemer, men kan uden problemer bruges i et stereo-setup. SK2-3300 afløser, den nu udgåede, SK2-1000.
SK2-3300 er, sammenlignet med resten af K2-serienen, en relativt kompakt trevejs højttaler . Når JBL skriver kompakt om en af sine højttalere, kan man naturligvis altid regne med, at det betyder "mindre voldsom stor", hvilket også er tilfældet med SK2-3300 der har to 10-tommers basser, en tre-tommers HF compressionsdriver og en en-tommers beryllium-compressionsdriver til den øverste diskant. 

I forhold til den tidligere SK2-1000, er det blevet lavet nogle opgraderinger på SK2-3300. Enhederne er basalt set de samme, men basserne er eksempelvis nu let vinklet i forhold til hinanden for at forbedre spredningen, hvilket skulle give bedre sammenhæng på bundlinjen. Kabinettets indre struktur er desuden også blevet forbedret, så afstivningen nu fungerer væsentligt bedre, samtidig med at kabinettet er blevet større, hvilket giver 5 Hz ekstra i bunden. 

Bi-Radial hornet til den tre-tommers HF-berylliummellemtone er helt nyt og er blevet markant forlænget, hvilket giver samme spredningskarakteristik som de nye K2- og Everest-modeller. Frekvenskurven er dermed blevet mere jævn, spredningen er blevet bedre og effektiviteten er også forbedret. Delefiltret er også forbedret, og der bruges nu teknologi, som er udviklet til Everest II-modellen. Eksempelvis bruges et aktiv bias batterisystem, som holder konstant spænding på kondensatorerne ved at bruge en del af den spænding der kommer via højttalerkablet, hvilket skulle give store forbedringer på dynamik og åbenhed. 

JBL SK2-3300 kommer til at koste 89.995,- kr per styk. 

For yderligere information:
HTP: Home Theater Professionals ApS
www.htp.dk
[email protected]
Tlf: 27 28 12 12  


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: