NAD T757
Af: Nerds.dk - 2/8-2011
NAD introducerer nu en ny surroundreciever til deres sortiment. T757 har både understøttelse for 3D og det smarte MDC, der reelt fremtidssikrer recieveren.
NAD har netop introduceret deres nyeste surroundreciever i form af NAD T757. Recieveren skulle efter sigende inkludere understøttelse for alle de seneste features og formater, hvilket også må siges, at være det man forventer af en ny surroundreciever.
En af de features NAD selv fremhæver mest, er deres patenterede Modular Design Construction-arkitektur (MDC), som introduceres i T757 som den første i prisklassen. MDC giver brugeren mulighed for at opgradere recieveren på en nem og bekvem måde og dermed fremtidssikre sit køb.
Recieveren er desuden i stand til at processere Dolby TrueHD og DTS Master Audio via en højhastigheds DSP. Desuden kan den konvertere stereo-kildemateriale til surround sound via NAD' EARS surround-mode, og der er understøttelse for 3D og video-opløsninger op til 1080p. Analoge video-kilder bliver understøttet via HDMI, så alt information til displayet kan foregå gennem et enkelt kabel.
NAD siger, at de har designet en brugerflade der ikke bare er meget fleksibel, men også meget nem at bruge. Hver enkelt kilde-enhed beholder den samme unikke indstilling hver den bliver valgt og der er ingen tomme indgange man kan forvilde sig hen i. T757 giver desuden også mulighed for tilslutning til hjemmeautomatiserings-systemer.
HiFi-Klubben har endnu ikke opgivet priser, men i USA står den til 1599,- dollar.
For yderligere information:
HiFi-Klubben