AmpCity tilbyder nu europæisk headfi-omkabling
Af: Nerds.dk - 3/8-2011
Førhen har det været svært at få omkablet sine hovedtelefoner, men nu er det muligt i europa, og det tager kun tre dage før man kan lytte til dem igen.
I hifi-kredse er det almindeligt kendt, at kabler kan have en endog meget stor indvirkning på lyden. Indtil har det beklageligvis været meget svært at give sine hovedtelefoner samme opmærksomhed, med mindre man har været villig til at bruge tiden og tage den risiko, det er, at sende sine hovedtelefoner til USA eller Asien.
Det skulle dog være slut nu med den engelsk baserede virksomhed AmpCity, som tilbyder Europas første mulighed for at få sine hovedtelefoner omkablet. Processen er nem og hurtig: Man sender hovedtelefonerne til AmpCity, og inden tre dage er de hjemme igen og fragten er fuldt forsikret og forsendelsen kan følges hele vejen.
Nu er det ikke bare lige meget hvilket kabel, der bliver sat på, så AmpCity tilbyder forskellige slags kabler fra Fidelis- og Fortis-serierne. For at sikre en god forbindelse, bliver kablerne monteret direkte på enheden via Cardas' silver soldering-metode.
For yderligere information:
AmpCity