Når nu alle mener HDMI er fremtiden, er det utroligt at næsten ingen har mere end eet HDMI på deres TV og forstærkere.
Det gør QED noget ved, idet QED lancerer deres nye HDMI omskifter i disse dage. Det smarte ved QEDs omskifter (udover at den kan omskifte HDMI) er at den er fjernbetjent. Der følger en IR fjernbetjening med, så man kan skifte mellem de forskellige HDMI input. Det gør det også muligt for dem der bruger programmerbar fjernbetjening at kode QED'en ind, og således minimere antallet af fjernbetjeninger. QEDs HDMI omskifter kommer i 2 varianter; een med 2 inputs, og een med 4. De danske priser er ikke fastlagt endnu, men vi gætter på 2000,- for den med 2 inputs, og 3000,- for den med 4 inputs. I begge tilfælde er det incl fjernbetjening.