Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Runco LS-1

Runco er kendt for at levere nogle af de bedste projekterer på markedet, hvis man er villig til at betale prisen. Men nu er prisen blevet lidt letteret at sluge med deres billigste model til dato.

Projektorvirksomheden Runco har netop annonceret en ny 1080p DLP-projektor kaldet LS-1, som vil indgå i deres LightStyle-serie, og bliver Runcos billigste model indtil videre. LS-1 skulle være et godt kompromis mellem høj kvalitet på tv-udsendelser eller film og farvedybden, der er nødvendig, når man spiller konsol, browser eller streamer video. 


LS-1 projektoren gør brug af Digital Light Processing, bedre kendt som DLP, for at gengive billedet med de bedste farver og mest naturtro detaljer. Sammen med Runcos SuperOnyx-teknologi med ConstantContrast og ViVix patenteret digital video processering, sikrer det dybe sortniveauer og en glimrende konstrast et godt stykkeover 10.000:1. Projektoren har også ISF-kalibrering således at billedet kan tilpasses perfekt i alle slags rum eller belysninger. Via dette værktøj kan man eksempelvis kalibrere skarpheden eller lege med støjreducerings-indstillinger. 

Projektoren kan også fås med Runcos CineGlide-løsning, der gør det muligt for en motoriseret 2.35:1 anamorphic linse at glide ind foran standardlinsen for at give et perfekt Scope-format. CineGlide gør det muligt for brugeren at skifte fra 16:9- til 2:35-materiale uden sorte bjælker i billedet, blot ved et tryk på en knap. 

LS-1 er endnu ikke blevet introduceret på det danske marked, så priserne er stadig ukendte. 

For yderligere information:
HTP: Home Theater Professionals
Tlf.: 27 28 12 12
www.htp.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: