Parasound Zphono-USB
Af: Nerds.dk - 30/8-2011
Parasound har netop introduceret en analog til digital konverter, der kan transformere LP'ens lyd til digital med mindst mulig fnidder i processen.
Parasound har netop introduceret en ny phono-forforstærker med AD-konverter (analog til digital), hvilket gør den i stand til at transformere den analoge lyd i en LP til digital lyd via USB. Zphono-USB fungerer både til PC og Mac. Parasound siger, at Zphono-USB benytter højkvalitets-materialer og RIAA equalisering for at kunne opnå ekstremt lave niveauer for støj og forvrængning og en præcis frekvensrespons.
USB-delen inkluderer mulighed for at indstille gain og RIAA equalisering kan kobles fra for at forbedre kvaliteten af lyder under konvertering fra analog til digital. USB gain-kontrol og clipping-indikatoren kan bruges til justere niveauet, men benytter man mere avanceret software, kan man via en kontakt bagi bypasse RIAA phono equalisering for i stedet at bruge den softwarebaserede equalisering.
Parasound Zphono-USB har stereoindgang, der undersøtter både MC og MM og der er derudover to stereo line-level indgange til brug med analoge kilder som tuner, CD-afspiller eller kassette. På bagpanelet kan indstillinger for MM-47 k, MC-47 k og MC 100 foretages for at sikre det ideelle impedans-match. Frontpanelet inkluderer rumble-filter (der gør kål på subsoniske frekvenser og frigører enheden for store udsving) og mono/stereo omskifter, hvilket skulle være med til at raffinere afspilningskvaliteten fra ældre LP'er eller indspilninger i mono.
ADC'en har hovedtelefonsudgang, dobbelte transformere, analog strømforsyning for at minimere støj og AC polaritets-omvender. Prisen i Danmark er endnu ikke kendt, men i USA vil den koste 350,- dollar.
For yderligere information:
Tekni-Fi HiFi
Tlf.: 33250620