LG PenTouch-serie
Af: Nerds.dk - 4/9-2011
LG introducerer nu en blanding mellem et tv og et smartboard, hvor man kan surfe, tegne og skrive noter med de tilhørende penne.
LG har netop lanceret en lille serie af tre meget innovative plasme-skærme. De tre plasmeskærme giver brugeren mulighed for at interagere med dem på et helt nyt niveau, ved hjælp ad den elektroniske pen, som man kan bruge til at tegne på skærmen med, rykke rundt og generelt gøre alt det, og lidt til, som man kan med en mus.
Tv'et skal dog først tilsluttes en computer, men derefter kan man også gå i krig med at benytte den berøringsfølsomme pen. PenTouch-funktionen kan slåes til og fra med et enkelt klik på fjernbetjeningen, og brugerfladen skulle være intuitiv og nem at navigere i, og man kan endda bruge to penne til at navigere med på samme tid. Pennene kan oplades via USB-portene på tv'et eller PC'en.
Ved hjælp af disse fladskærme kan man tegne billeder direkte på skærmen og derefter gemme filen på computeren eller blot printe tegningen ud, hvis computeren er tilsluttet en printer. Desuden følger der forskelligt software med, som eksempelvis Gallery, der inkluderer en slide show feature, og Digital Photo Frame, der giver brugere mulighed for at vælge en ramme til billedet. Der er også Family Calender, hvor man kan lægge noter og lave to-do lister til fælles afbenyttelse i familien.
LG PenTouch tv'erne er lavet med beskyttende og ridsefrit glas på skærmen, mens auto sharpness control- og color materialization-teknologier forbedrer den visuelle oplevelse. LG har også været smart at designe tv'ets stand således, at det giver mere stabilitet, således at tv'et bliver hvor det skal, selv man måske trykker lidt til med pennen.
De tre forskellige skærmen kommer i to forskellige størrelser. Der er nemlig et 60-tommers tv med 3D kaldet 60PZ850 til 2199,- dollar, et 60-tommers tv uden 3D kaldet 60PV490, der skal koste 1699,- dollar, og et 50-tommers til 1099,- dollar ved navn 50PV490. Alle sammen understøtter Full HD, Picture Wizard selv-kalibrering og Smart Energy Saving features.
Tv'ernes danske priser kendes ikke endnu. Læg også mærke til, at tv'et ikke understøtter alle Windows-styresystemer, og at det anbefales at bruge Windows 7 (dog understøttes Starter Edition ikke). Ellers vil de fleste moderne computere kunne klare det.
For yderligere information:
LG Electronics
Strandvejen 70, 1 sal
2900 Hellerup
Denmark
Tlf: 70 25 06 80