Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Nye forstærkere fra Bob Carver

Bob Carver introducerer to nye rør-monoblokke med enorm effekt og en interessant type rumkorrektion med højttalerne fungerende som mikrofoner.

Bob Carver, som blandt andet stod bag Carver i 80'erne og Sunfire i 90'erne, går nu sammen med Bob Farinelli i et nyt projekt indenfor rørforstærkere. Firmaet hedder såmænd bobcarver.com, og den nye serie af monoblok-forstærkere skulle være en blanding af form og funktion, og appellere til den seriøse musik-elsker.



Cherry 180 (til venstre) skulle yde 180 watt i 8 ohm, mens Black Beauty (til højre) burde kunne skyde hele 305 watt RMS af sig. Begge forstærkere har en høj-impedans indgang, automatisk DC-restorer kredsløb, "set and forget" bias-justering og en lav idle-strøm, der skulle give rørene længere levetid. Justerbar feedback-kontrol giver brugeren mulighed for at ændre lyden af forstærkeren efter ønske.

Et helt specielt strøm-feedbackkredsløb gør så at sige forstærkeren i stand til at lytte til rummet via feedbacken fra højttalerne, der fungerer som mikrofoner. Desuden gør transformer udgangs-impedansen det muligt for signalet at tilpasse sig højttalerens impedanskurve, således at der bliver leveret mere strøm til højttaleren ved meget lave frekvenser.

Forstærkeren vil være til at købe i oktober, men om vi ser dem i danske butikker lige foreløbigt, må være et åbent spørgsmål.

Specifikationer:
Cherry 180 (VTA 180M)

Udgangseffekt: 180 watt i 8 ohm og 250 watt i 4 eller 2 ohm.
Gain: 30 dB
Indgangs-impedans: 100 kOhm
Frekvensrespons: 2 Hz - 85 kHz uden filtre
Forvrængning: Mindre end 0.5%
A-vægtet støj: -110 dB under opgivet output
Pris: 7400,- dollar

Black Beauty (VTA 305M)
Udgangseffekt: 305 watt i 8 ohm, 420 watt i 4 ohm og 450 watt i 2 eller 1 ohm
Gain: 30 dB
Indgangs-impedans: 100 kOhm
Frekvensrespons: 2 Hz - 85 kHz uden filtre
Forvrængning: Mindre end 0.5%
A-vægtet støj: -110 dB under opgivet output
Pris: 12.900,- dollar

For yderligere information:
bobcarver.com
www.bobcarver.com


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: