CEA vil udvikle nye 21:9-standarder
Af: Nerds.dk - 19/9-2011
Consumer Electronics Association vil nu udvikle nye standarder sammen med producenterne, da 21:9-skærme står lige for døren
Det forlyder, at Consumer Electronics Association (CEA), der blandt andet står bag CES-messen, har annonceret at de er ved at udvikle nye standarder for 21:9-skærmformatet og beder producenterne om hjælp til dette. Grunden til dette skulle være, at de vil støtte de nye 21:9 HD-fjernsyn, der snart kommer på markedet.
De nye skærme vil give et endnu bredere aspekt, og er designet til at kunne gengive biografens originale 2.35:1-format tættere på den ægte form. Ved at finde frem til disse nye standarder håber CEA at gøre teknologiens introduktion mere succesfuld, og man kan håbe på, at CEA's villighed til at finde fælles standarder, kan gøre overgangen mere problemfri end da 3D i sin tid blev introduceret.
For yderligere information:
Consumer Electronics Association