Velodyne Digital Servo-10
Af: Nerds.dk - 20/9-2011
Velodyne søsætter ny kraftig subwoofer med 1250 watt digital forstærker og avanceret korrektions-system
Velodyne har netop introduceret den nye Digital Servo-10-subwoofer, til dagligt kaldet DS-10. Subwooferens kabinet er udarbejdet i sort satin finish og indeholder et magnetsystem på næsten 9 kg. Til at sætte gang i enheden bruger Velodyne en kraftig 1250 watt ERS klasse D-forstærker, som skulle være i stand til at levere 3000 watt dynamisk, mens den skulle have en effektivitet på 97%, uden at de opgiver, om det er målt ved fuld udstyring eller standby.
Selve enheden er kevlarforstærket og har en patenteret dual tandem multilags-svingspole og Velodynes Digital High Gain Servo-system, der efter sigende skulle korrigere enhedens bevægelse næsten 16.000 gange i sekundet for at mindske forvrængningen, og den er styret af en højhastigheds DSP-processor. Naturligvis er der også automatisk rumkorrektion for at kompensere for rummets uliniaritet.
DS-10 kommer med fjernbetjening, men prisen er endnu ukendt.
For yderligere information:
CSN TEKNIK
Rypevænget 7
4733 Tappernøje
Tlf: 608 88030