KT messen har udstillet for sidste gang
Af: Nerds.dk - 22/9-2011
Electro Days, bedre kendt som KT messen, lukker ned, og der er ikke planer om en ny
Den traditionsrige KT messe, der startede som en messe primært for KT Radios produkter og endte som Experts Electro Days, har været der for sidste gang, da der ikke kommer nogen ny udstilling i år.
Efter Expert overtog KT Radio, og det blev døbt Electro Days, har fokus gradvist skiftet fra værende primært hifi til at være en messe omkring alt fra kameraer til navigationssystemer. Denne beslutning har været meget omdiskuteret i hifi-kredse, men man må sige, at messen dog altid har haft et element af seriøs hifi over sig og vil blive savnet, hvadenten de fleste rum var fyldt med Audio Research eller Olympus.
I år får Odense Congress Center dog ikke Expert som kunde, og vi kan kun håbe, at initiativet bliver genoptaget, når der kommer bedre tider for markedet.