10 nye projektorer fra SIM2
Af: Nerds.dk - 26/9-2011
SIM2 fejrer 15 års fødselsdag og lancerer 10 nye projektorer som en lille gave til dem selv og deres kunder
Det italienske projektor-firma SIM2, kan godt lide at give sig selv gaver, og her til deres 15 års jubilæum har de indtil videre givet dem selv 15 nye projektorer og her senest 10 på een gang. Den største modelrække blandt disse mange nytilkomne, er NERO-serien, hvor der er tale om en række af single-chip DLP-projektorer.
SIM2 har valgt gøre tingene simple ved at give de fire modeller klare og enkle navne som NERO 3D-1, NERO 3D-2, NERO 3D-HighBrightness og NERO 235. Alt afhængig af model får man forskellige fordele som 3D, høj lysstyrke, høj kontrast og 2.35:1 format og navnene forklarer næsten det hele.
Men NERO-serien var ikke den eneste serie, som SIM2 introducerede, da også Cinema-serien blev lanceret samtidig. Her er der tale om to 3D DLP-projektorer kaldet CINEMA 90 og CINEMA 100 med tre chips og dual lampe-system, således at de kan opnå en lysstyrke på op til 10.000 Lumen. SIM2 siger, at denne serie er målrettet folk, der har meget store lærreder og har brug for denne høje lysstyrke.
MICO 100-serien bliver af SIM2 kaldt revolutionerende, eftersom det er verdens første aktive 3D LED projektor-serie. SIM2 bruger en såkaldt SuperPureLED-teknologi til MICO 150 og MICO 160, som skulle give en 30% forøgelse af i lysoutput i forhold til de eksisterende MICO-modeller.
Sidst men ikke mindst er der LUMIS UNO 3D, der er en mere økonomisk tilføjelse til LUMIS 3D-serien. Økonomisk skal måske tages med et gran salt, da den forventes at koste 27.000,- pund mens NERO-serien kommer til at starte ved 13.000,- pund. Danske priser kendes ikke.
For yderligere information:
MEDLYD - BIGTURE
Hundborgvej 139
7700, Thisted
Tlf.: 7025 3009