THX vil certificere tablets og smartphones
Af: Nerds.dk - 28/9-2011
THX vil til at lange certificeringer ud til tablets og smartphones, da de mener, at fremtidens musiksystemer kommer til dreje sig om dem
THX-certificering var engang noget, der var forbeholdt de lydprodukter, der leverede den absolut bedste ydelse på en række kritiske punkter. Selvom man måske kan argumentere for at lydkvalitet ikke kan måles efter en objektiv standard, præsenterede THX-parametrene dog stadig en udfordring for udviklerne af produkterne.
Sådan er det ikke længere, og en THX-godkendelse er i dag ikke noget, der er ret svært at få. Da selv små 2.1 computerhøjttalere kunne få THX-mærket, troede man, at THX umuligt kunne bevæge sig længere ned i segmentet, men det er lige sket. Nu vil THX angiveligt begynde at give THX-certificeringer af tablets og smartphones.
THX har lagt mærke til, at udviklingen går i retning af, at disse produkter i fremtiden vil blive en del af lydsystemet i hjemmet, og vi ser da også allerede adskillige produkter, der tilbyder trådløs overførsel af musik fra iPod/iPhone/iPad til en central enhed.
Det nok er åbenlyst for alle, at er ideen med THX-certificeringen med disse produkter altså ikke er at sætte en benchmark for fantastisk lyd. Ideen fra THX side er nærmere at hjælpe producenterne med at levere bedre kompressionalgoritmer og bruge DSP'en på en mere intelligent måde for at forbedre oplevelsen af komprimeret lyd og billede.
Selvom der ikke er sat nogen datoer endnu, tør nerds.dk næsten godt love, at der ikke vil gå lang tid efter inførslen, før alle smartphones og tablets pryder sig med et flashy lille THX-mærke. Simpelthen fordi langt hovedparten af forbrugerne stadig ser THX som en benchmark for den bedste lyd. Men kan det være med til at hæve standarden betragteligt, må man også give THX credit.