Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Audio Power Labs 833TNT

Audio Power Labs kan godt lide rørforstærkere og gerne store rørforstærkere. Det er 833 TNT

Ohio-baserede Audio Power Labs præsenterer nu deres første produkt, den 72 kg tunge 833TNT forstærker, der er opbygget som push/pull med nul feedback. Bæstet skulle efter sigende smide hele 200 watt af sig, hvilket man må sige er helt pænt for en rørforstærker. 


Audio Power Labs bruger en switch-mode strømforsyning, der gør 833TNT i stand til at holde lavfrekvente toner uden forvrængning. Der er ingen kondensatorer eller transistorer i signalvejen, da den i stedet baserer sig 100% på rør og transformere. Der er 2x833C grafit-belagte trioder, 2x6550 pentoder og 2x12BH7 signal-trioder. En processor klarer automatisk bias-justering af alle rørene, og sørger desuden for automatisk opstart og nedlukning, hvilket kan følge på den lille LCD-farveskærm. 


Den diminutive rørforstærkers pris kender vi ikke, og det fremgår heller ikke, hvem der sælger den, men mon ikke man kan få fat i en, hvis man spørger pænt? Ellers er ovenstående T-shirt rent faktisk gratis og kan skaffes via deres hjemmeside! 

For yderligere information:
Audio Power Labs
www.audiopowerlabs.com


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: