Sharp 80-tommers AQUOS-fladskærm
Af: Nerds.dk - 29/9-2011
Sharp vil virkelig gerne være de største, og en 80-tommers fladskærm er et uhyggeligt godt argument
Indenfor tv-verdenen er der en fælles konsensus om, at et stort tv, må være et godt tv. Hvor meget sandhed der er i denne påstand, må være op til en selv at vurdere, men faktum er, at Sharp netop har lanceret deres største tv til dato (hvis man ser bort fra deres
4320p monster-prototype). AQUOS LC-80LE632U er navnet på LED LCD-tv'et med det brede vingefang. Hele 80-tommer eller hvad der svarer til lidt over 2 meter!
Tv'et er naturligvis udstyret med alt det, der skal være i et moderne tv i dag, hvilket blandt andet inkluderer 1080p opløsning, Smart Tv med WiFi og adgang til Netflix, CinemaNow og WUDU plus Sharps AQUOS Advantage Live online support-tjeneste. Tv'et benytter et fuldt felt af backlightning LED'er til at kreere lyset, hvilket giver størst ensartethed, hvad angår farve og lysstyrke fra en kant til en anden. Derudover blærer den sig med 6.000.000:1 dynamisk kontrast og 120 Hz, der skulle reducere motion blur.
Via deres X-Gen LCD-panel med 10-bit processeringsteknologi, kan de kontrollere og minimere lys-lækage og ultimativt lade mere lys slippe igennem. En smart feature er Vyper Drive, som er en game-mode, der eleminerer opfattelsen af lag mellem spillekonsoller og displayet. Med dobbelte USB-indgang, tilsuttes andre enheder nemt og hurtigt.
Sharp AQUOS LC-80LE632U skulle koste 5.500,- dollar, og danske priser er ikke kendte endnu.
For yderligere information:
Sharp