Microsoft sætter som bekendt ikke lyset under en skæppe, men rygter siger de er på vej med noget helt nyt og revolutionerende.
Surfer man på nettet kommer man måske til siden www.Origamiproject.com der vil man se at den 2 marts kommer der noget helt nyt på gaden... Lidt yderligere research og man finder ud af der findes en promotion video på nettet for en form for håndholdt computer. Sammenholder man det med at Intel viste ”Ruby” for et år siden begynder brikkerne at falde på plads. Ruby var en multimedia tablet computer der kørte på windows, og branchefolk mener at Origami er det færdige Ruby projekt, nu i Microsofts design. Origami vil således blive en konkurrent til Apples iPOD, så nu er banen ved at blive kridtet op til giganternes kamp.