KEF fejrer 50-års fødselsdag
Af: Nerds.dk - 1/10-2011
KEF fejrer rund fødselsdag med stil og har lanceret hjemmeside omhandlende deres historiske højttalere
KEF fejrede sin 50-års fødselsdag i tirsdags med fester over hele verden. KEF er i den grad en speciel virksomhed, som man må sige har gjort det godt, at overleve så længe. Selvom de har været i branchen i lang tid, bruger de stadig deres eget design, udvikler deres egen teknologi og laver rigtig meget research og udvikling selv.
KEF Blade er deres gave til sig selv, men dog ikke den eneste, da der vil komme et produkt mere senere. Men har man lyst til at gå på opdagelse blandt 50 år med KEF-højttalere, har de lanceret en hjemmeside, der skal markere de halvtreds vigtigste produkter fra KEF i de sidste halvtreds år. Så klik ind på
www.kef.com/thefifty og nyd nostalgien eller vent til midten af oktober og køb bogen om KEF's historie, der skulle koste 90,- dollar og vil kunne købes på Amazon.com.