Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Sony STR-DA3700ES og STR-DA5700ES

Sony lancerer to nye surroundrecievere i deres store ES-serie, som nu kan lidt mere end før

Sony har tænkt sig at erstatte to af deres tre surroundrecievere i ES-serien. De vil efter sigende blive solgt til samme pris som deres forgængere, men inkludere flere nye teknologier som eksempelvis Bravia Internet A/V streaming-services.  De to nye modeller er den 7.1 kanals STR-DA3700ES og STR-DA5700ES, der inkluderer 7.2 kanaler. De nye recievere kan, i modsætning til deres forgængerne, nu også streame video og ikke blot lyd. 


ES-recieverne inkuderer også en ny opsætnings-wizard, som hjælper brugeren gennem opsætningen, i stedet for at man skal til at gøre det hele manuelt. I topmodellen finder man desuden DTS Neo:X processerings-teknologi, som bekendt kan op-mixe stereo- eller multikanalslyd til, i bedste fald 9 kanaler med en ekstra to-kanals forstærker. 

Ligesom tidligere har alle ES-recievere en fire-ports router, og alle opererer som DLNA-klienter, ligesom topmodellen kan bruges som DLNA-server, for at streame lyd fra en tilsluttet USB-harddisk, NAS eller andre enheder. Samtlige kan integreres til forskellige hjemme-kontrolsystemer og benytter 1080p opskalering. 


Sonys ES-recievere kan også bruge deres indbyggede DSP til ændre højttalernes position på den horisontale led, for at give den bedste surround-ydelse. De to nye modeller kan kontrolleres af iOS- og Android-smartphones via en applikation, der også emulerer modellernes onscreen display. 

Danske priser kendes ikke endnu, men i USA vil de komme til at koste 1099,- dollar for STR-DA3700ES og 1999,- dolar for STR-DA5700ES. Om man kan regne med, at prisen også er den samme som før her i Danmark, tør vi på nerds.dk ikke sige noget sikkert om.

For yderligere information:
Sony
www.sony.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: